28 okt 2020

Retten i Aalborg

Sagsafvikling i retten

Status på sagsafvikling.

Retten gennemfører på nuværende tidspunkt alle planlagte retsmøder. Hvis det skulle blive nødvendigt at aflyse eller flytte retsmøder, får de involverede parter direkte besked.

Adgangen til retslokalerne for andre end sagens deltagere er fortsat begrænset for at overholde sundhedsmyndighedernes afstandskrav.

Fra den 29. oktober 2020 og foreløbigt frem til og med den 2. januar 2021 indfører retten krav om brug af mundbind eller visir i offentligt tilgængelige gang- og ventearealer i rettens bygninger. Dette sker efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen og bl.a. af hensyn til brugernes og de ansattes sundhed og tryghed. Alle brugere på 12 år og derover skal derfor bære mundbind eller visir i offentligt tilgængelige gang- og ventearealer i rettens bygninger. Personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir, vil være undtaget fra kravet.

I retslokalerne er det den enkelte dommer/retsformand, der beslutter, om der kan eller skal bæres mundbind eller visir.

Du kan læse mere om anbefalingen om mundbind ved retterne her.

Hvis man skal møde i retten, skal man i øvrigt være særligt opmærksom på følgende:

  • Bliv hjemme hvis du er smittet eller har symptomer (selv milde symptomer) på Coronsvirus og kontakt i stedet retten telefonisk
  • Mød først op i retten 5-10 minutter før det tidspunkt, du er indkaldt til
  • Mød kun det nødvendige antal personer op og tag kun en bisidder med, hvis det er nødvendigt. Lad eventuelt vedkommende vente uden for retten
  • Afsprit hænder ved indgangen
  • Hold afstand til andre brugere og ansatte
  • Det er markeret, hvor man skal sidde for at overholde afstandskravet, og stolene må derfor ikke fjernes fra markeringerne
  • Bemærk, at retsmøderne på grund af afstandskravet kan være flyttet til et andet lokale end det, der fremgår af indkaldelsen

Se i øvrigt vigtig information til alle brugere ved Danmarks Domstole om hensigtsmæssig adfærd og god hygiejne her.

Genåbningsplanen for Danmarks Domstole kan læses her.