05 jun 2020

Retten i Aalborg

Genåbning af retten

Status på sagsafvikling.

Retten gennemfører på nuværende tidspunkt alle planlagte retsmøder. Hvis det skulle blive nødvendigt at aflyse eller flytte retsmøder, får de involverede parter direkte besked.

Adgangen til retslokalerne for andre end sagens deltagere er fortsat begrænset for at overholde sundhedsmyndighedernes afstandskrav.

Hvis man skal møde i retten, skal man på grund af situationen med Coronavirus være særligt opmærksom på følgende:

  • Mød først op i retten 5-10 minutter før det tidspunkt, du er indkaldt til
  • Mød kun det nødvendige antal personer op og tag kun en bisidder med, hvis det er nødvendigt. Lad eventuelt vedkommende vente uden for retten
  • Afsprit hænder ved indgangen
  • Hold afstand til andre brugere og ansatte
  • Det er markeret, hvor man skal sidde for at overholde afstandskravet, og stolene må derfor ikke fjernes fra markeringerne
  • Bliv hjemme hvis du er smittet eller har symptomer (selv milde symptomer) på Coronsvirus og kontakt i stedet retten telefonisk
  • Bemærk, at retsmøderne på grund af afstandskravet kan være flyttet til et andet lokale end det, der fremgår af indkaldelsen

Se i øvrigt vigtig information til alle brugere ved Danmarks Domstole om hensigtsmæssig adfærd og god hygiejne her.

Genåbningsplanen for Danmarks Domstole kan læses her.