22 feb 2021

Retten i Aalborg

Sagsafvikling i retten - seneste nyt

Status på sagsafvikling efter den seneste udvikling i situationen med COVID-19

Retten gennemfører også efter indførelsen af de skærpede restriktioner den 5. januar 2021 som udgangspunkt alle planlagte retsmøder med iagttagelse af de aktuelle sundhedsmæssige forholdsregler. Hvis det skulle blive nødvendigt at aflyse eller flytte retsmøder, får de involverede parter direkte besked. Du kan læse mere om sagsafviklingen ved retterne her.

Adgangen til retslokalerne for andre end sagens deltagere er fortsat begrænset for at overholde sundhedsmyndighedernes afstandskrav.

Alle brugere på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir i offentligt tilgængelige gang- og ventearealer i rettens bygninger. Personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir, vil være undtaget fra kravet.

I retslokalerne er det den enkelte dommer/retsformand, der beslutter, om der kan eller skal bæres mundbind eller visir.

Du kan læse mere om anbefalingen om mundbind ved retterne her.

Alle brugere af retten (både professionelle brugere og andre brugere som f.eks. parter og vidner) opfordres endvidere til at lade sig teste for Covid-19, før man møder i retten. Du kan læse mere om anbefalingen om at lade sig teste her.

Hvis man skal møde i retten, skal man i øvrigt være særligt opmærksom på følgende:

  • Bliv hjemme hvis du er smittet eller har symptomer (selv milde symptomer) på Coronavirus og kontakt i stedet retten telefonisk
  • Mød først op i retten 5-10 minutter før det tidspunkt, du er indkaldt til
  • Mød kun det nødvendige antal personer op og tag kun en bisidder med, hvis det er nødvendigt. Lad eventuelt vedkommende vente uden for retten
  • Afsprit hænder ved indgangen, og før du går ind i retssalen
  • Hold afstand til andre brugere og ansatte
  • Det er markeret, hvor man skal sidde for at overholde afstandskravet, og stolene må derfor ikke fjernes fra markeringerne
  • Bemærk, at retsmøderne på grund af afstandskravet kan være flyttet til et andet lokale end det, der fremgår af indkaldelsen

Se i øvrigt vigtig information til alle brugere ved Danmarks Domstole om hensigtsmæssig adfærd og god hygiejne her.

Genåbningsplanen for Danmarks Domstole kan læses her.