Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

12 mar 2020

Retten på Færøerne

Dom 10.marts 2011

Dom 10.marts 2011

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 4. marts 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.
Straffelovens § 119, stk. 1 - ved den 12. februar 2011 ca. kl. 11.15 i bussen Leið 400 på Eystara Bryggja i Tórshavn med trussel om vold at have overfaldet buschauffør A, mens A holdt stille med bussen, idet tiltalte udtalte til A "jeg dræber dig".

2.
Straffelovens § 266 - ved den 26. februar 2011 ca. kl. 23.15 på beværtningsstedet Hvonn, Tórsgøta i Tórshavn, at have truet B med, at B "på mandag ville være six feet under", hvilket var medvirkende til, at fremkalde alvorlig frygt hos B for sit eget liv, idet denne opfattede tiltaltes udtalelse som en trussel om, at han skulle dræbes om mandagen.

3.
Straffelovens § 265 - ved 5 gange i perioden 8. februar 2011 ca. kl. 21.00 til 25. februar 2011 ca. kl. 11.00 at have sendt mails til C, selvom han ved Landfogeden på Færøernes afgørelse af 24. januar 2011 er meddelt varsel mod at kontakte hende ved personlig, telefonisk, skriftlig eller lignende form for henvendelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, stk. 2, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af A, B og C. Forklaringerne er gengivet i retsbogen, hvortil der henvises.

Rettens bemærkninger:
Det er ved de afgivne vidneforklaringer og ved den fremlagte dokumentation bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet idet bemærkes, at truslens egnethed til at skabe alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd er afgørende for, om straffelovens § 266 er overtrådt.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 266 og § 265.

Straffen skal dog ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, da udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26.

                                            T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag.

Tiltalte udvises fra Færøerne med indrejseforbud for i 3 år fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte betaler sagens omkostninger