Grønlands Domstole

Grønlands Domstole

Familieretlige sager handler om faderskab, ægteskab, forældremyndighed, samvær og umyndiggørelser.

Faderskabssager

Kredsretten skal fastslå, hvem der er barnets far, når forældrene ikke er gift.

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at få fastslået barnets slægtskab. De fleste mennesker ønsker at kende deres biologiske ophav, og det kan give fysiske skavanker, hvis man får barn med en nærtbeslægtet person.

Hvis du er far til et barn, som du ikke bor sammen med, har du pligt til at betale børnebidrag, indtil barnet er 18 år. Forsørgelsespligten kan i nogle situationer forlænges.

Faderskabet har også betydning for dine rettigheder efter forældreansvarsloven. Disse rettigheder omfatter, hvornår du har ret til at få indflydelse på barnets personlige forhold, herunder:

  • Forældremyndighed
  • Barnets bopæl
  • Samvær

Du kan læse mere i "Faktaark om forældreansvarsloven", der findes under blanketter og vejledninger.

Gå til blanketter og vejledninger

Faderskabet er også med til at sikre barnets ret til at arve dig og til at få dit efternavn.

Moderen har pligt til at oplyse, hvilke mænd, der kan være far til barnet. Oplysningerne gives i første omgang til jordemoderen, som sørger for, at de bliver givet videre til politiet.

Moderen kan søge om tilladelse til at undlade at oplyse navnet på en mulig far hos Rigsombuddet.

Når politiet har modtaget oplysningerne fra jordemoderen, kontaktes den eller de mulige fædre. Hvis moderen har nævnt en mulig far, som anerkender faderskabet, kan sagen færdigbehandles forholdsvist hurtigt ved kredsretten.

Er der mere end én fadermulighed, eller nægter den oplyste far at være far til barnet, vil kredsretten gennemføre en civil sag, hvor der blandt andet foretages DNA-undersøgelser. Hvis kredsretten inddrager dig i sagen, er du forpligtet til at medvirke til oplysningen af sagen. Du har blandt andet pligt til at afgive forklaring i kredsretten og til at medvirke til udtagelse af blodprøver til DNA-undersøgelsen.

 

Ægteskabssager

Ægteskabssager handler om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab.

Hvis du og din ægtefælle er enige om separation og om vilkårene, kan I blive separeret ved bevilling hos Rigsombudsmanden. Et halvt år efter separationen, kan I også blive skilt ved bevilling hos Rigsombudsmanden, hvis I stadig er enige om skilsmisse og om vilkårene. Normalt gælder vilkårene for separationen også for skilsmissen.

Før Rigsombudsmanden kan bevillige separation eller skilsmisse, skal du og din ægtefælle først og fremmest være enige om:

  • At I vil separeres eller skilles – for skilsmisse skal en af skilsmissegrundene dog også være opfyldt.
  • Hvorvidt en af jer skal betale bidrag til den andens underhold
  • Hvordan jeres pligt til at betale underholdsbidrag til jeres eventuelle fælles børn skal fordeles
  • Hvem der skal beholde jeres fælles bolig, hvis I bor til leje
  • Eventuel ægtefællepension
  • Eventuel kompensation ved særeje

I kan blive skilt med øjeblikkelig virkning, hvis en af følgende situationer gælder for jer:

  • Hvis du og din ægtefælle ikke har boet sammen i to år på grund af uoverensstemmelser.
  • Hvis du kan bevise, at din ægtefælle har været dig utro. Det kræver, at både din ægtefælle og den, som han eller hun har været utro med, skriver under, og at handlingen ikke har fundet sted under jeres separation. (Ansøgningen skal sendes senest 2 år efter, at utroskaben har fundet sted, og senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til den.)
  • Hvis din ægtefælle har udsat dig eller jeres børn for forsætlig vold af grovere karakter. (Ansøgningen skal sendes senest 1 år efter, at du har fået kendskab til volden og senest 3 år efter, at den er begået.)
  • Hvis din ægtefælle har begået bigami – det vil sige også har giftet sig med en anden end dig.
  • Hvis I er enige om alle ovenstående punkter, kan I kontakte Rigsombudsmanden og få registreret jeres aftaler i forbindelse med separationen eller skilsmissen. Det er også en god ide at udarbejde en skriftlig bodelingsoverenskomst (aftale om fordeling af jeres ejendele), som bliver underskrevet af begge parter.

Er du og din ægtefælle ikke enige om et eller flere af de nævnte punkter, kan I anlægge en sag ved kredsretten. I kan så blive separeret eller skilt ved dom fra kredsretten. Sagen anlægges ved at aflevere en stævning til kredsretten i det område, hvor den, som sagen anlægges imod, bor. Se kredsretterrnes kontaktoplysninger: Kujalleq Kredsret, Sermersooq Kredsret, Qeqqa Kredsret og Qaasuitsoq Kredsret.

Den person, der afleverer stævningen i kredsretten, bliver kaldt sagsøger. Den person, sagen anlægges mod, kaldes sagsøgte.

Du kan finde blanketter og vejledninger om udfyldelse af stævninger her

Hvis du og din ægtefælle bliver separeret ved dom fra kredsretten som led i en ægteskabssag, har I ret til skilsmisse ved dom et år efter separationen.

Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær

Kan I ikke blive enige om, hvem der fremover skal have forældremyndigheden over jeres fælles børn, eller hvor børnene skal bo, vil kredsretten tage stilling til dette i en særskilt sag om forældreansvar. Sager om samvær vil ligeledes blive behandlet i en særskilt sag om samvær. Du kan læse mere i "Faktaark om forældreansvarsloven", der også findes under Blanketter og vejledninger.

Sag om deling af fællesbo efter seperation eller skilsmisse

Deling af fællesbo efter separation eller skilsmisse skal som udgangspunkt foretages af de tidligere ægtefæller selv som privat skifte. Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om at skifte fællesboet privat, kan enhver af dem bede kredsretten om at indlede et offentligt skifte. Anmodningen om offentligt skifte af fællesboet skal sendes til kredsretten i det område, hvor ægtefællerne har bopæl, hvis en af jer stadig bor i det område. Bor I ikke længere sammen, skal anmodningen sendes til kredsretten i det område, hvor I senest har boet sammen.

Det kræver ingen retsafgift at få afviklet en ægteskabssag, en forældremyndighedssag eller en sag om deling af fællesbo. I har mulighed for at få fri proces til hver enkelt sagstype, I opfylder betingelserne for det.

 

Forældremyndighedssager

Forældre kan have fælles forældremyndighed eller forældremyndigheden kan tilhøre en af forældrene. Forældre kan have fælles forældremyndighed selv om de er uenige om, hvor børnene skal bo.

Hvad er forældremyndighed?

Børn under 18 år er umyndige.

Den, der har forældremyndighed over et barn, træffer afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Den, der har forældremyndighed, skal blandt andet være med til at bestemme:

  • Hvor barnet skal gå i skole
  • Om barnet skal have en væsentlig, men ikke akut fysisk og psykisk behandling
  • Om barnet må deltage i en risikobetonet fritidsaktivitet
  • Om barnet kan flytte til et andet land, herunder Danmark og Færøerne, eller en anden by i Grønland
  • Barnets navn
  • Barnets religion
  • Om barnet kan indgå ægteskab
  • Pas

Hvem har forældremyndigheden?

Som udgangspunkt har forældre fælles forældremyndighed.

Forældre, der ikke er gift, får automatisk fælles forældremyndighed, hvis de har boet sammen de sidste 10 måneder før fødslen*. Et ægtepar har automatisk fælles forældremyndighed over deres fælles børn.

I de situationer, hvor forældrene ikke automatisk får fælles forældremyndighed, har moderen forældremyndigheden alene. Forældrene kan dog aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være gyldig.

Den fælles forældremyndighed vil som udgangspunkt fortsætte, selv om forældrene går fra hinanden.

Er forældrene enige om, at en af dem skal forældremyndigheden alene, kan de kontakte Rigsombudsmanden for at anmelde en aftale om overdragelse af forældremyndigheden. Aftalen er kun gyldig, hvis den er anmeldt til Rigsombudsmanden.

Er forældrene uenige om et eller flere af de forhold, der er nævnt ovenfor, og kan de ikke blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, kan de anlægge en sag ved kredsretten.

Bopæl

Forældre kan have fælles forældremyndighed selv om de ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo.

Kan forældrene ikke blive enige om, hvor barnet skal bo, men er de enige om de andre væsentlige forhold for barnet, kan de anlægge en sag ved kredsretten.


Hvordan anlægger man en sag ved kredsretten?

En retssag om forældremyndighed eller barnets bopæl startes ved, at en af forældrene indleverer en stævning til kredsretten i det område, hvor barnet bor.

Du kan finde rettens blanket til stævninger i familieretlige sager under blanketter og vejledninger.

Gå til blanketter og vejledninger

På det første møde i retten vil kredsretten undersøge, om forældrene kan blive enige. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan retten fastsætte midlertidig forældremyndighed, mens sagen behandles.

Inddragelse af barnet

Sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal afgøres ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis begge forældre er egnede til at have forældremyndigheden, vil kredsretten blandt andet lægge vægt på, hvor barnet bedst kan opretholde en stabil tilværelse, og hvordan det kan undgå at skulle skilles fra deres eventuelle søskende og øvrige nære familiemedlemmer.

Barnet skal have mulighed for at komme med sine synspunkter i sagen. Det kan ske ved, at den dommer, der skal afgøre sagen, taler med barnet. Ofte vil dommeren have en børnesagkyndig med til samtalen.

Dommeren kan også beslutte, at der skal udarbejdes en børnesagkyndig undersøgelse. Sådanne undersøgelser foretages af børnepsykologer, og de kan indbefatte, at psykologen kommer på besøg hos begge forældre for at vurdere deres forældreevne.

Endvidere kan retten indhente oplysninger fra de sociale myndigheder, skolen og fra andre institutioner, der har kontakt med barnet.

Samvær og bidrag

Samtidig med at retten tager stilling til forældremyndighed eller bopæl, kan retten også tage stilling til, hvor ofte barnet skal have samvær med den forælder, som det ikke bor hos. Læs mere om samvær.

Den af forældrene, som ikke har barnet boende hos sig, skal være med til at betale for udgifterne til barnet.

Politiet kan hjælpe med at få gennemført aftaler eller afgørelser om forældremyndighed og bopæl, hvis den ene forælder ikke vil udlevere barnet.

* Denne regel gælder kun for børn, der er født efter den 1. juli 2016. Moderen har forældremyndigheden alene over børn, der er født uden for ægteskab før den 1. juli 2016.

 

Samværssager

Samværssager handler om, hvor meget samvær barnet skal have med den af forældrene, som det ikke bor hos til daglig.
Barnet har ret til at have samvær med begge sine forældre. Forældre, der ikke kan blive enige om, hvordan samværet skal planlægges, kan anlægge en retssag ved kredsretten.

Sagen anlægges ved, at den forælder, der ønsker samværet fastsat, indleverer en stævning til retten i den retskreds, hvor barnet bor.

Du kan finde stævningsblanketten under blanketter og vejledninger.

Gå til blanketter og vejledninger

Forældre, der bor i samme by, vil normalt have samvær med deres barn hver uge. Barnet kan opholde sig lige meget hos begge forældre, men det kan også være hos den ene af forældrene det meste af tiden.

Et barn vil normalt have krav på at tilbringe mindst hver anden weekend og en hverdag hos den forælder, som det ikke bor hos. Det er dog ikke i alle tilfælde, at retten kan følge dette udgangspunkt. For eksempel skal barnet have en vis alder før det kan sove hos samværsforælderen.

Hvis forældrene ikke bor i samme by, må samværet fastsættes ud fra familiens omstændigheder, herunder forældrenes praktiske og økonomiske muligheder samt barnets alder.

Udover det ugentlige samvær kan retten tage stilling til, hvor barnet skal opholde sig på mærkedage, helligdage og i ferier. Som udgangspunkt fordeles højtider, ferier med videre ligeligt mellem forældrene, men der kan være særlige forhold, som gør, at en ligedeling ikke er mulig.

På det første møde i retten vil kredsretten undersøge, om forældrene kan blive enige. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan retten fastsætte midlertidigt samvær, mens sagen behandles.

Ofte kan samværssager afgøres efter et enkelt retsmøde, men det kan blive nødvendigt med flere retsmøder i sagen. Sagens forløb vil normalt blive fastlagt på det første retsmøde.

Barnet skal have mulighed for at komme med sine synspunkter i sagen. Det kan ske ved, at den dommer, der skal afgøre sagen, taler med barnet. Ofte vil dommeren have en børnesagkyndig med til samtalen. I komplicerede samværssager kan kredsretten indhente udtalelser fra børnenes institutioner og skoler. Har barnet været i kontakt med de sociale myndighed, kan retten også indhente en udtalelse fra dem.

Politiet kan hjælpe med at få gennemført aftaler eller afgørelser om samvær, hvis den ene forælder ikke vil udlevere barnet.

 

Umyndiggørelser

En person, der er over 18 år kan sættes under lavværgemål eller gøres umyndig, hvis han eller hun ikke selv kan tage vare på sine forhold.
Lavværgemål betyder, at en person får en lavværge, der indgår aftaler sammen med den person, der er under lavværgemål. Lavværgemål kan for eksempel være relevant for personer, der på grund af et handikap har brug for hjælp til at indgå almindelige dagligdags aftaler eller, som har brug for hjælp til at kommunikere med sine omgivelser.

En person sættes kun under lavværgemål, hvis han eller hun selv ønsker det.

Umyndiggørelse betyder, at en værge handler på vegne af den person, der er umyndiggjort. Umyndiggørelse kan for eksempel blive relevant, hvis en person rammes af en alvorlig sygdom, der sætter ham eller hende ud af stand til selv at træffe afgørelser om økonomiske og eventuelt også om personlige forhold.

En sag om umyndiggørelse kan anlægges af personens nærmeste familie eller af politimesteren. Personer, der ønsker at anlægge en sag om umyndiggørelse, kan få vejledning i retten om, hvordan sagen anlægges, og hvilke oplysninger retten har brug for. Sagen kan først startes op, når der er en skriftlig udtalelse fra en læge, der viser, at personen ikke selv kan tage sig af sine forhold.

Den person, der ønskes umyndiggjort får beskikket en rettergangsfuldmægtig under sagen. Denne rettergangsfuldmægtig skal sørge for, at der bliver taget hensyn til omhandlede persons interesser i sagen. Rettergangsfuldmægtigen kan være en advokat, men det kan også være andre personer, der har erfaring med behandling af retssager.

Afgørelser om lavværgemål eller umyndiggørelse træffes ved dom.

En dom om umyndiggørelse eller lavværgemål skal registreres i personbogen ved Retten i Grønland. Hvis den, der umyndiggøres eller sættes under lavværgemål ejer en ejendom, skal dommen også registreres på ejendommens blad i Registreringsprotokollen.

Har du spørgsmål om registrering af lavværgemål og umyndiggørelse, kan du henvende dig til Retten i Grønland. 

Gå til kontaktoplysninger

 

Sidst opdateret: 24. april 2020