Grønlands Domstole

Grønlands Domstole

Offentlig registrering handler om at få beskyttet rettigheder og værdier i forhold til en 3. part

Registreringen kan være en betingelse for, at en rettighed er gyldig.

Registreringen er den afdeling under Retten i Grønland, som beskæftiger sig med offentlig registrering af rettigheder vedrørende fast ejendom og løsøre samt ægtepagter og umyndiggørelser.

Registreringen er i nogle tilfælde en nødvendig sikringsakt for at beskytte rettigheden mod senere aftaler og mod retsforfølgning. Registreringen kan også være en gyldighedsbetingelse i sig selv.

Det er altid en god idé, at du henvender dig til en advokat, hvis du vil have registreret et skøde eller et dokument. Hvis det drejer sig om pengesager, kan du henvende dig til din bank.

Hvor kontakter jeg Registreringen?

Du kan kontakte Registreringen her:

Telefon: +299 32 36 10

Mail: registreringspost@domstol.gl

Åbningstider: Alle hverdage: 9.00 - 12.00

Telefontid: Alle hverdage: 10.00 - 12.00

Rettigheder over fast ejendom

Registrering af rettigheder over fast ejendom kan både vedrøre registrering af ejendommens ejerforhold eller registrering af en kreditors panteret i den pågældende ejendom.  

Adkomstdokumenter

Et adkomstdokument er et dokument, som fastslår, hvem der ejer en fast ejendom.

Et adkomstdokument til en fast ejendom kan registreres, men ejeren har ikke pligt til det. Registreringen fungerer som bevis for, at ejeren har ret til ejendommen senest fra registreringstidspunktet. En registreret adkomstret kan dog ikke fortrænge en tidligere, uregistreret adkomstret.

Adkomstdokumenter omfatter bl.a.:

  • Skøder (ved køb og salg af hus)
  • Skifteretsattester (ved overtagelse af hus i forbindelse med dødsboskifte)
  • Erklæringer om ejerskab (ved ikke tidligere registrerede huse,– eller ved bortkommet adkomstdokument)
  • Meddelelse om konkurs (oplysning fra skifteretten om, at husets ejer er under konkurs, og kun kurator kan råde over ejendommen)

Pantedokumenter

En panteret vedrørende fast ejendom er en ret for kreditor (panthaver) til at få dækning for sit pengekrav mod debitor (pantsætter) i provenuet fra salg af debitors faste ejendom (pantets genstand).

Panteret vedrørende fast ejendom kan stiftes ved aftale (pantebrev) eller ved retsforfølgning (udlæg).

En panteret i en fast ejendom skal registreres for at opnå beskyttelse mod senere aftaler, der i god tro indgås med husets ejer, og mod retsforfølgning. En registreret panteret fortrænger dermed en tidligere stiftet, men uregistreret panteret.

Panteret vedrørende løsøre

En panteret vedrørende løsøre er en ret for kreditor (panthaver) til at få dækning for sit pengekrav mod debitor (pantsætter) i provenuet fra salg af debitors løsøre, eksempelvis en bil, en båd eller en snescooter (pantets genstand).

Panteret vedrørende løsøre kan stiftes ved aftale (pantebrev) eller ved retsforfølgning (udlæg).

En panteret vedrørende løsøre, som er stiftet ved aftale (pantebrev) skal registreres for at opnå beskyttelse mod senere aftaler, der i god tro indgås med løsørets ejer og mod retsforfølgning.

Panteret vedrørende løsøre, som er stiftet ved retsforfølgning (udlæg) kan som udgangspunkt ikke registreres. Den relevante sikringsakt er i stedet rådighedsberøvelse.

Panterettigheder vedrørende fiskerirettigheder registreres også efter reglerne om registrering af pant i løsøre.

Servitutter på ejendommen

Hvis du har en servitut på din ejendom, vil det sige, at der er begrænsning af, hvordan du må bruge din ejendom. Servitutten er det dokument, som fastslår en rådighedsbegrænsningen for ejeren af den faste ejendom. 

En servitut kan fremgå som en del af et dokument med et andet hovedindhold, eksempelvis et skøde.

Servitutdokumenter omfatter bl.a.:

  • Vedtægter for ejerlejlighedsforeninger
  • Afgørelser om fredning
  • Dokumenter om el- og kloakstikledninger
  • Lejekontrakter med særlige vilkår - eksempelvis om forkøbsret eller uopsigelighed.

En servitut over en fast ejendom skal registreres, hvis det fremgår af loven, eksempelvis lovgivningen om fredning. Det er dog ikke en pligt til det i øvrigt.

Registreringen fungerer som bevis for, hvordan indholdet af rådighedsbegrænsningerne for ejendommen så ud på registreringstidspunktet.

Ægtepagter

En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller – eller to forlovede – om deres formue under ægteskabet. Ved en ægtepagt kan ægtefællerne aftale:

Skilsmissesæreje

Ægtefællernes ejendele skal ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, men kun i tilfælde af dødsfald.

Fuldstændigt særeje

Ægtefælles ejendele skal slet ikke deles - heller ikke i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald

Kombinationssæreje

Ægtefællernes ejendele skal ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

De ejendele, som tilhører den ægtefælle, der dør først, er skilsmissesæreje og skal deles i forbindelse med dødsfaldet.

De ejendele, som tilhører den ægtefælle, der lever længst, er derimod fuldstændigt særeje, når ægtefællen er død.

Det vil i praksis sige, at den efterlevende ægtefælle får en større del af ægtefællens samlede ejendele, end han eller hun ellers ville have gjort.

Førsteafdødes skilsmisssæreje skiftes efter dødsfaldet. Den længslevende ægtefælle får halvdelen af ægtefællernes samlede ejendele som boslod. Herudover får han eller hun en tredjedel af den anden halvdel som arv.

Den længstlevende kan også vælge at sidde i uskiftet bo med fortsæt skilsmissesæreje, hvis den første afdøde havde livsarvinger (børn).

Brøkdelssæreje

Ægtepagten omfatter en del af ægtefællernes ejendele, mens den øvrige del er almindeligt formuefællesskab.

Ekstraordinært store gaver mellem ægtefæller skal også gives ved ægtepagt for at være gyldige over for giverægtefællens kreditorer.

En ægtepagt skal registreres for at være gyldig – både mellem ægtefællerne indbyrdes og i forhold til omverdenen.

Registreringen må ikke rådgive om indholdet af en ægtepagt. Parter, som overvejer at oprette en ægtepagt, bør derfor søge juridisk rådgivning hos en advokat.

Sidst opdateret: 17. marts 2020