Gå til sidens indhold

Retten i Helsingør

18 aug 2021

Retten i Helsingør

Covid-19 retningslinjer ved Retten i Helsingør – pr. 17. august 2021

I lyset af den nuværende covid-19 situation, aftale af 10. juni 2021 om yderligere udfasning af restriktioner mv. og Sundhedsstyrelsens anbefalinger har Retten i Helsingør aktuelt følgende retningslinjer for afvikling af sager og fremmøde i retten:

Vi gennemfører som udgangspunkt alle retsmøder. Det gælder også retsmøder uden for retsbygningen under forudsætning af, at gennemførelsen kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt.

Der gælder ikke længere noget afstandskrav. Det anbefales dog fortsat, at der holdes så god afstand som muligt.

Der er ikke krav om brug af mundbind eller visir.

Man må ikke komme ind i retsbygningen, hvis man har covid-19 eller symptomer herpå. Det er en juridisk afgørelse, om der konkret foreligger lovligt forfald.

Retten henviser til Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse:

  1. Bliv vaccineret
  2. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  3. Hold afstand.
  4. Luft ud og skab gennemtræk
  5. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  6. Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.

Retten er gerne behjælpelig med at opsætte afskærmning e. lign, hvis der er behov herfor. Ret henvendelse til rettens information.