24 sep 2015
Retten i Herning
Kvinde straffet for socialbedrageri
- En 36-årig kvinde blev den 14. september 2015 ved Retten i Herning idømt betinget fængsel i 40 dage for socialbedrageri for godt 23.000 kr. Hun havde overfor sin A-kasse oplyst, at hun var i arbejde og fik derved udbetalt beløbet i sygedagpenge. Hun var ikke i arbejde og var derfor ikke berettiget til sygedagpengene.
- Hun havde tilbagebetalt beløbet.
- SS 99-2257/2015