Gå til sidens indhold

Retten i Herning

07 okt 2016

Retten i Herning

Fængsel for underslæb fra sportsklub

En 54-årig kvinde er ved Retten i Herning den 28. september 2016 idømt betinget fængsel i 30 dage med en prøvetid på 2 år. Hun blev dømt for i 2013 som kasserer i Ikast Billard- og Dartklub at have tilegnet sig godt 11.000 kr., som tilhørte klubben. Der var rejst tiltale for underslæb af 22.873 kr. og for databedrageri af 22.500 kr. Underslæbet skulle have bestået i, at hun tog kontanter fra klubben og databedrageriet var beløb, hun skulle have overført fra klubbens konto til sin egen konto. Hun nægtede sig skyldig, men et flertal af dommerne fandt det bevist, at hun havde tilegnet sig godt 11.000 kr. i kontanter tilhørende klubben. Hun blev derfor dømt for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, men frifundet for overtrædelse af § 279 a.
SS 99-155/2016