14 nov 2016
Retten i Herning
Mor dømt for vold mod datter
- En 33-årig kvinde er den 2. november 2016 ved retten i Herning idømt betinget fængsel i 40 dage for vold mod sin datter. Volden blev begået i i 2014 eller 2015 mod datteren, der er født i 2001. Volden bestod i flere slag med knyttet hånd i ansigtet samt flere spark også i hovedet, mens datteren lå på gulvet.
- Straffen blev gjort betinget med prøvetid på 1 år.
- Retten lagde vægt på, at forholdet først blev anmeldt den 4. maj 2016 og at der var tale om et familieopgør mellem en mor og en teenagedatter.
- Ved dommen blev moderen frifundet for en tiltale om vold mod en søn født i 2008.
- SS 99-2487/2016