Gå til sidens indhold

Retten i Herning

17 feb 2016

Retten i Herning

Fængsel i 4 år og 3 måneder for narkokriminalitet

En 26-årig mand fra Skjern blev den 2. februar 2016 idømt fængsel i 4 år og 3 måneder for omfattende narkokriminalitet. Han var tidligere straffet flere gange for tilsvarende kriminalitet.

Han blev nu dømt for i Skjern i perioden fra efteråret 2014 til den 20. juli 2015 til et større antal personer og mod betydeligt vederlag at have solgt ikke under 32 gram mdma, 177 gram hash, 200 ecstasypiller, 1850 Rivotril, 22,75 gram heroin, 3 gram kokain, 1 flaske Fantasy, 50 Metadon og 1480 gram amfetamin.

Den 20. juli 2015 fandt politiet på hans bopæl 144 ecstasypiller og 15,5 gram mdma. Endelig blev han dømt for forud for den 20. juli 2015, at have foranledigede indsmugling af 539 gram amfetamin og 202 ecstasypiller fra Holland til Danmark, hvor stofferne blev beslaglagt af politiet.

 Den dømte modtog dommen. Han havde siddet varetægtsfængslet under sagen og blev ikke løsladt.