Gå til sidens indhold

Retten i Herning

14 nov 2017

Retten i Herning

Dom for falsk anmeldelse og forsøg på forsikringsbedrageri

En 22-årig mand er ved Retten i Herning den 8. november 2017 idømt fængsel i 6 måneder for falsk anmeldelse og forsøg på forsikringsbedrageri.

Han havde den 26. marts 2017 meldt til politiet, at han havde været udsat for et røveri i Aarhus, hvor han skulle være frarøvet en mobiltelefon og et Rolex ur. Den samlede værdi var 150.000 – 250.000 kr. Den 7. april 2017 anmeldte han også røveriet til sit forsikringsselskab. Han fik ikke erstatning udbetalt, da forsikringsselskabet fattede mistanke.

Byretten gjorde straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste og henviste bl.a. til, at han ikke tidligere havde været straffet og på gode personlige forhold.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og han modtog dommen. Han forklarede bl.a., at han havde tabt de pågældende genstande.

SS 99-3155/2017