Gå til sidens indhold

Retten i Herning

04 okt 2018

Retten i Herning

Domfældelse for overtrædelse af blandt andet jagtloven

En 66-årig mand var tiltalt for blandt andet overtrædelse af jagtloven ved forsætligt at have skudt en ulv.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Ved T’s forklaring, som støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, lægges det til grund, at han den 16. april 2018 kl. 14.26 skød og dræbte et dyr på adressen … fra et motorkøretøj, som holdt stille, og at han ud over det dræbende skud afgav to yderligere skud.

Retten finder det bevist, at dyret, som T skød, var en ulv og ikke en såkaldt ”hybrid”. Retten har herved lagt særlig vægt på udtalelsen fra Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet og oplysningerne om ulvens genetiske oprindelse. Herudover har retten tillagt det vægt, at ulven havde de kendetegn, som en ulv ifølge forvaltningsplanen for ulv i Danmark har.

Ulven er et fredet, vildt og sjældent dyr i den danske natur. Biolog Y har forklaret, at der er få ulvepar i Danmark, og at den nedskudte ulv var efterkommer af et ulvepar, som i 2017 havde fået et kuld på 8 unger. T medbragte sit skydevåben i bilen alene med det formål at nedskyde ulven, og nedskydningen var imod alle almindelige etiske bestemmelser for jagt uden hensyn til beskyttelse af dyret, som blev efterladt anskudt på marken. Ved forsætlig at have nedskudt en ulv under de anførte omstændigheder, finder retten, at T har gjort sig skyldig som anført i anklageskriftet.

Retten finder det efter de forklaringer, som er afgivet om ulvens adfærd i området, ikke sandsynliggjort, at ulven var en såkaldt "problemulv", og retten afviser T’s forklaring om, at han mente, at han nedskød en ulv, som burde have været reguleret.

Det er ikke ved de forklaringer, som er afgivet, sandsynliggjort, at ulve har angrebet mennesker og været til fare i området. Når der samtidig henses til, at T og hans søn befandt sig på henholdsvis en traktor og i en bil, finder retten, at T ikke har skudt ulven i nødværge, eller at der forelå en situation, som på rimelig måde kan have fremkaldt sådan en skræk eller ophidselse hos T, at der forelå en nødværgelignende situation. T er derfor ikke straffri efter nødværgebestemmelserne i straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2.

T skal straffes med fængsel i 40 dage, jf. lovbekendtgørelse om jagt og vildtforvaltning (jagtloven) § 54, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 3, stk. 1 og § 25, samt bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen) § 34, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 1, jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), jf. bilag IV, jf. lovbekendtgørelse om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven) § 1, stk. 1, og stk. 2, og lovbekendtgørelse om jagt og vildtforvaltning (jagtloven) § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Der er ikke tidligere i nyere tid blevet nedskudt ulve i Danmark. Retten har ved strafudmålingen lagt afgørende vægt på karakteren af de lovovertrædelser, som T har begået, herunder at han forsætligt har skudt et fredet, sjældent og vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og at han skød dyret fra sin bil. Når der henses til T’s alder, helbred, gode personlige forhold, og at han er ustraffet, finder retten, at straffen kan gøres betinget som bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 56.

Konfiskationspåstanden tages til følge som bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2.

Når der henses til, at T ikke tidligere har overtrådt jagtloven eller hertil beslægtede love, hans alder, helbredsmæssige forhold samt de personlige konsekvenser, som sagen har haft for ham, finder retten, at der efter en samlet bedømmelse af hans forhold ikke er grundlag for at antage, at han fremover ikke vil udøve jagt på forsvarlig måde. T frifindes derfor for påstanden om, at han skal fratages retten til at have eller erhverve jagttegn, jf. jagtlovens § 55.

Den 66-årige mand udbad sig betænkningstid.

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 28. september 2018.

SS 3284/2018