12 dec 2019
Retten i Herning
Taxachauffør dømt for vold
Taxachauffør dømt for vold mod skolebarn, han kørte fra skole til bopælen. En 58-årig chauffør dømt for vold mod skolebarn, der spyttede i hans taxa. Forholdet begået i Herning
- Sagsnummer: SS 99-4346/2019
- Sagen kort fortalt
En 8-årig dreng, der blev kørt fra skolen til bopælen i en taxa, blev i foråret 2019 udsat for vold, der i anklageskriftet er beskrevet således: - ”(Tiltalte havde) taget fat i overarmene på M, født … 2011, og lagt M ned på gulvet i taxaen, for derefter at trække M 2 gange frem og tilbage over gulvet og skinnerne, som stolene sidder fastspændt i, for derved at bruge M til at tørre spytklatter op. ”
- Tiltalen var vold efter straffelovens § 244, stk. 1.
Tiltalte erkendte sig skyldig og forklarede, at drengen 2 gange havde spyttet på gulvet i taxaen. Da han påtalte dette, grinede drengen ham op i ansigtet. Da taxaen var standset ved drengens bopæl, begik han volden som beskrevet. - Dommens resultat
Retten fandt det bevist at tiltalte havde begået volden som beskrevet. Tiltalte havde helbredsmæssige problemer og Kriminalforsorgen fandt ham egnet til en betinget dom. - Straffen blev fastsat til fængsel i 14 dage. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år.
Tiltalte valgte ikke at anke dommen.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 10. december 2019 - Pressekontaktdommer
Anne Lægaard Bindslev
E-mail: alb@domstol.dk
Tlf.: 99 68 60 57