Gå til sidens indhold

Retten i Herning

17 sep 2019

Retten i Herning

Dom i sag om forsøg på manddrab begået med kniv

En 42-årig mand havde stukket en 28-årige kammerat med kniv blandt andet i halsen og brystkassen, mens han lå på en sofa på sin bopæl i Vildbjerg.

Ved en superligakamp den 9. april 2018 på MCH Arena i Herning opsatte fodboldfan et stort banner med skriften ”copACABana”. Politiet fandt teksten fornærmelig og egnet til at forstyrre den offentlige orden. Bogstaverne ACAB, der var større og fremhævet i teksten, blev opfattet som en forkortelse af udtrykket ”All Cops Are Bastards”.

Den tiltalte, en nu 20-årig mand, forklarede, at han først efterfølgende har fundet ud, hvad teksten betød. Han troede, at det måske var en hyldest til nogle brasilianske fodboldspillere. Han bestred ikke det faktiske.

Dommens resultat

Retten fandt, at den tiltaltes forklaring om, at han dengang ikke var klar over, at banneret indeholdt en fornærmelse af politiet, var utroværdig og kunne tilsidesættes. Herefter fandt retten, at ophængningen af banneret var egnet til at forstyrre den offentlige orden og tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Bøden blev fastsat til 1.500 kr.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 20. februar 2019.

Læs hele dommen