06 jan 2021

Retten i Hjørring

Rettens arbejde i tiden med øget afstandskrav

Information om rettens arbejde som følge af de nye restriktioner, der blev meldt ud på pressemødet tirsdag, den 5. januar 2021

Danmarks Domstole varetager en samfundskritisk funktion. Retten i Hjørring afholder derfor som udgangspunkt fortsat alle retsmøder under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det betyder, at du skal møde, hvis ikke du hører andet. Retssalene er indrettet således, at de overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger, herunder afstandskravet på to meter.

Retten vil så hurtigt som muligt give besked til alle parter i de sager, hvor myndighedernes anbefalinger ikke kan opretholdes ved afholdelse af mødet, og som derfor udsættes eller på anden måde påvirkes.

Mødende i fogedsager får dog ikke besked, og bedes derfor holde sig orienteret på rettens hjemmeside. Foreløbigt er eneste ændring dog rettens åbningstider ved bitingstedet i Frederikshavn.
Læs eventuelt nyheden om de ændrede åbningstider for Frederikshavn her

For alle møder gælder, at de indkaldte bør henvende sig i informationen ved ankomst. Møde-/retslokalet kan være ændret som følge af de nye restriktioner.

Udkørende notarialforretninger samt fogedforretninger begrænses mest muligt.

Notarens kalender er indskrænket, for at sikre grundig rengøring imellem hver notarialforretning. Retten opfordrer derfor kraftigt til, at brugere af notaren ikke møder op uden tidsbestilling. Når du bestiller tid, bedes du af tekniske årsager højst vælge 2 dokumenter, selvom du reelt har flere.
Du kan bestille tid ved notaren her

For alle sager gælder, at antallet af tilhørere bedes begrænset mest muligt. Vores møde- og retslokaler er ommøbleret, så vi overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstandskrav. Der er derfor en risiko for, at der ikke vil være plads til alle fremmødte tilhørere. I flere typer af sager er det i forvejen kun den, som sagen vedrører, der må være til stede under mødet.