Gå til sidens indhold

Retten i Hjørring

05 okt 2021

Retten i Hjørring

Dom i nævningesag om blandt andet drab og usømmelig omgang med lig

To svenske statsborgere var tiltalt for blandet andet drab på en 39-årig mand og efterfølgende usømmelig omgang med lig på en gård i nærheden af Frederikshavn.

Sagsnummer: KATO-831/2021

Sagen kort fortalt

Retten i Hjørring har den 5. oktober 2021 afsagt dom i en nævningesag, hvor to svenske mænd på henholdsvis 53 år (T1) og 46 år (T2) var tiltalt for blandt andet drab og usømmelig omgang med lig ved at have afgivet flere skud mod en 39-årig mand (F) og anbragt ham på et brændende bålsted og efterfølgende anbragt resterne af liget i to olietønder. De var endvidere tiltalt for overtrædelse straffelovens § 192 a for henholdsvis besiddelse og overdragelse af en pistol med tilhørende ammunition. T1 var derudover tiltalt for at have skudt F’s hund.

T1 nægtede sig skyldig i samtlige forhold. T2 erkendte sig skyldig i usømmelig omgang med lig ved at have hjulpet med at anbringe F på bålstedet og efterfølgende at anbringe resterne i to olietønder. T2 nægtede sig i øvrigt skyldig.

Dommens resultat

Samtlige nævninger og dommere fandt T1 skyldig i den rejste tiltale, dog således at overdragelse af pistolen blev henført under våbenloven og ikke straffeloven.

Samtlige nævninger og dommere frifandt T2 for drab, men fandt ham i øvrigt skyldig i den rejste tiltalte, dog således at besiddelse af pistolen blev henført under våbenloven og ikke straffeloven.

Anklageren nedlagde påstand om fængsel i 14 år for så vidt angår T1 og fængsel i 1 år for så vidt angår T2 samt udvisning af begge de tiltalte.

Straffen for T1 blev med et flertal på 10 stemmer fastsat til fængsel i 13 år. Et mindretal på 2 stemmer stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år.

Straffen for T2 blev med et flertal på 7 stemmer fastsat til fængsel i 10 måneder. Et mindretal på 1 og 4 stemmer stemte for at fastsætte straffen til henholdsvis 9 måneder og 1 år.

T1 blev efter samtlige nævninger og dommeres bestemmelse udvist af Danmark for bestandig.

T2 blev efter samtlige nævninger og dommeres bestemmelse frifundet for påstanden om udvisning af Danmark, men blev tildelt en advarsel om udvisning.

T1 blev desuden dømt til at betale godtgørelse til F’s mor og børn.

T1 ankede dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.

T2 modtog dommen.