Gå til sidens indhold

Højesteret

27 sep 2022

Højesteret

Værneting i Danmark for sag anlagt mod svensk selskab

Der var værneting i Danmark for en sag, som et dansk selskab havde anlagt mod et svensk selskab

Sag BS-44759/2021-HJR

Kendelse afsagt den 27. september 2022

KrylBostäder AB
mod
Øresundshøj Management ApS

Ejeren af Øresundshøj Management ApS, A, formidlede i 2017 kontakt til en advokat, der efterfølgende bistod ved købet af en ejendom i Sverige fra KrylBostäder AB. Efter at aftalen om overdragelse af ejendommen var indgået, rettede Øresundshøj Management et krav på formidlingshonorar mod KrylBostäder. Da kravet ikke blev imødekommet, anlagde Øresundshøj Management sag mod KrylBostäder ved Retten i Lyngby, som var hjemting for Øresundshøj Management. KrylBostäder gjorde heroverfor gældende, at Retten i Lyngby ikke var rette værneting, idet Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, angående sager om kontraktforhold, ikke fandt anvendelse, da der ikke var indgået en aftale mellem A og medejeren af KrylBostäder, B.

Byretten afviste sagen under henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var indgået en aftale, og at Retten i Lyngby dermed ikke var rette værneting. Landsretten kom til det modsatte resultat og hjemviste sagen til fortsat behandling i byretten.

Højesteret udtalte, at Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, efter Højesterets praksis kan anvendes, selv om der er tvist om, hvorvidt der er indgået en aftale, hvis det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at parternes forhold er aftalemæssigt forankret. Højesteret lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at KrylBostäder under visse omstændigheder var villig til at betale et honorar til A, såfremt han formidlede kontakt til en køber af den svenske ejendom. På den baggrund fandt Højesteret, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forholdet mellem KrylBostäder og A var aftalemæssigt forankret, og at Retten i Lyngby dermed var rette værneting.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Læs hele kendelsen i sag BS-44759/2021 (pdf)