Gå til sidens indhold

Retten i Horsens

23 nov 2022

Retten i Horsens

Retten i Horsens søger ny stævningsmand

Tryk her og læs mere om hvad det vil sige at være stævningsmand for Retten.

Retten i Horsens søger stævningsmand

Vil du være med til at udføre en vigtig samfundsmæssig opgave? Har du lyst til et bijob nogle timer om ugen? Så er det måske noget for dig at blive beskikket som stævningsmand for Retten i Horsens.

Da vi lige nu primært har brug for at få dækket et område syd for Horsens, vil det blive betragtet som en fordel, hvis du er bosiddende i eller i nærheden af Hedensted Kommune.

Retten i Horsens er en af landets 24 byretter. Retten har omkring 55 ansatte. Retskredsen dækker kommunerne Skanderborg, Horsens og Hedensted. Retten har typisk 6 -7 beskikkede stævningsmænd.

Hvad skal du lave?

En stævningsmandsforkyndelse har til formål at sikre, at en vigtig besked fra retten bliver overgivet til den rette person og i rette tid.

Du vil løbende fra retten modtage indkaldelser og andre dokumenter i civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager, som skal forkyndes overfor en person eller et firma i dit distrikt. Forkyndelse sker på den måde, at du afleverer indkaldelsen eller dokumentet til den pågældende person. Straks efter noterer du på en såkaldt forkyndelsespåtegning, hvornår du har forkyndt dokumentet og over for hvem. Derefter skal forkyndelsespåtegningen returneres til Retten i Horsens.

Som stævningsmand har du en særdeles vigtig funktion for rettens arbejde, idet forkyndelsen ofte er det første skridt i sagen. Det er derfor også vigtigt, at forkyndelserne foretages så hurtigt som muligt af hensyn til sagsbehandlingstiden.

Lyder det som noget for dig, kan du læse mere her: Ansøg om at blive stævningsmand