11 dec 2019
Retten i Kolding
OBS - Falske henvendelser fra skifteretten
Skifteretten anmoder aldrig om betalingsoplysninger
Skifteretten er bekendt med, at en eller flere personer tager telefonisk kontakt til pårørende til nyligt afdøde for at franarre de pågældende betalingsoplysninger med henblik på uberettiget at hæve penge.
Skifteretten anmoder aldrig om sådanne betalingsoplysninger, hvorfor du kan være sikker på, at henvendelsen er falsk, hvis det sker.