Beskatning ved aktiekøb til underpris

Sagsnummer: BS-10525/2019-KOL

Sagen kort fortalt
To anpartsselskaber, A og B, havde i 2019 anlagt sagen mod Skatteministeriet med krav om navnlig, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 skulle nedsættes med  ca. 179,4 mio. kr., og at sambeskatningsindkomsten for B for indkomståret 2007 ligeledes skulle nedsættes med samme beløb. A og B krævede desuden, at Skatteministeriet skulle acceptere et skatteforbehold i aktieoverdragelsesaftalen, hvorved A havde købt aktierne i B af privatmanden D.

Skatteministeriet ville frifindes.

Landsskatteretten havde den 10. december 2018 afsagt kendelser i tre sammenhængende sager, hvor anpartsselskaberne A og B havde klaget over bl.a. SKAT’s afgørelser af 19. december 2013 angående tilskudsbeskatning på 179.400.773 kr. for indkomståret 2007 ved A’s køb af aktier i selskabet C til underpris og heraf følgende ændring af sambeskatningsindkomsten for moderselskabet, samt SKAT’s afgørelse af 6. marts 2014 om bindende svar angående et skatteforbehold i aktieoverdragelsesaftalen, hvorved A havde købt aktierne i B af privatmanden D. Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelser.

Sagens udfald
Retten afgjorde sagen med følgende begrundelse:

”Det er ubestridt, at D og A var interesseforbundne, da handlen vedrørende aktierne i C blev indgået. Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

For børsnoterede aktier er det fast praksis, at aktiernes børskurs lægges til grund for opgørelsen, med mindre der i sagen er oplyst særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag, jf. Højesterets dom af 21. december 2010 (U2011.839H).

Det er A og B, der bærer bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at dette kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for at fravige udgangspunktet om handel til seneste børskurs.

Efter det oplyste om antallet af handler med C’s aktier på børsen, og da aktien i al væsentlighed blev handlet på daglig basis, finder retten, at det ikke er godtgjort, at aktien var så illikvid, at dette kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om handel til børskurs.

Børsmanipulation kan efter omstændighederne også begrunde en fravigelse af seneste børskurs, dersom det godtgøres, at der er en konkret sammenhæng mellem den forhøjede børskurs og kursmanipulationen.

Børskursen for C’s aktier steg fra 147 kr. pr. aktie den 11. december 2006 til 173 kr. pr. aktie den 29. december 2006.

I en artikel i ”Penge og Privatøkonomi” den 13. december 2006, og i efterfølgende artikler, anpriste redaktøren, E, C’s aktier. Efter den tidsmæssige sammenhæng mellem udgivelsen af artiklen og udviklingen i børskursen, finder retten, at det ikke kan afvises, at artiklen har haft en indflydelse på børskursen. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at artiklen bygger på urigtige oplysninger om C’s økonomi, og da selskabet i flere tilfælde ved fondsbørsmeddelelser i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet, finder retten, at der, uanset E blev dømt for kursmanipulation, ikke er godtgjort sådanne særlige omstændigheder, at dette kan begrunde fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af seneste børskurs.

Det er ubestridt, at seneste børskurs forud for aftalens indgåelse, udgjorde 173 kr. pr. B-aktie. Det er ikke anfægtet, at A- og B-aktier blev værdiansat til samme værdi.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse for sagsøgernes principale påstand til følge.”

A havde desuden anmodet SKAT om bindende svar på, om man kunne benytte et skatteforbehold i overdragelsesaftalen, således at tilskudsbeskatningen på 179.400.773 kr. bortfaldt. SKAT havde afvist dette. Om dette forhold udtalte retten:

”Skatteforbeholdet, hvis gyldighed ikke er bestridt, giver mulighed for, at A betaler i overensstemmelse med skattemyndighedernes korrektion.

A er insolvent og er ude af stand til at betale i overensstemmelse med en sådan korrektion, hvorfor der vil opstå et gældsforhold mellem A og D. D har allerede ved anmodningen om bindende svar tilkendegivet, at gælden vil blive eftergivet i umiddelbar forlængelse af etableringen af gældsforholdet, ligesom han vil frafalde renter af sit tilgodehavende.

Retten er enig med Landsskatteretten i, at etablering af et gældsforhold med henblik på eftergivelse ikke kan betragtes som betaling, som nævnt i skatteforbeholdet (…).

Spørgsmål 1 i A’s anmodning om bindende svar af 23. januar 2014, er derfor med rette besvaret med et ”Nej”.

Skatteministeriets påstand om frifindelse for sagsøgernes subsidiære påstand tages herefter til følge.

A og B skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 625.000 kr. (…)”

Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens udfald.

A og B har anket dommen til landsretten.

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 9. november 2021.