Hjemmeinsemination og medmoderskab

Sagsnummer: BS-46115/2020

Sagen kort fortalt

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kvinde kunne registreres som medmoder til et barn, som hendes ægtefælle fødte. Parterne havde selv fundet en sæddonor og havde rettet henvendelse til deres egen praktiserende læge, inden inseminationen blev foretaget. Parternes praktiserende læge havde vejledt parterne bl.a. om, hvordan inseminationen skulle foretages, ligesom lægen var oplyst om, at parterne ville benytte en kendt sæddonor. Endvidere havde lægen erklæret, at inseminationen var sket under lægens ansvar, ligesom både ægtefællerne, sæddonoren og lægen havde underskrevet blanketten ”Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion” inden behandlingen blev påbegyndt.

Sagens udfald

Retten fastslog, at kvinden ikke kunne registreres som medmoder til barnet.
Der blev lagt vægt på, at lægen ikke havde vejledt parterne eller sæddonoren i tilstrækkelig grad. Lægen havde ikke mødt sæddonoren. Derudover lagde retten vægt på, at parterne selv foretog inseminationen, og at denne derfor ikke kunne anses for at være foretaget under en sundhedspersons ansvar, på trods af lægens erklæring herom og vejledning om fremgangsmåde i øvrigt. Retten bemærkede endvidere, at man generelt ikke kan foretage hjemmeinsemination uden professionel bistand uden at miste muligheden for at få registreret et medmoderskab efter børneloven. Afgørelsen blev truffet i medfør af børnelovens § 27 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Kendelsen blev afsagt af Retten i Kolding den 2. marts 2021