Retten i Lyngby

31 mar 2020

Retten i Lyngby

Retten i Lyngby åbner for notarforretninger, dog kun med tidsbestilling

Fra torsdag den 2. april 2020 åbner retten for notarialforretninger, primært for erhvervsdrivende. Der skal bestilles tid. Der kan i det omfang, det er muligt, også bestilles tid til almindelige notarialforretninger.

Retten i Lyngby holder åbent for notarialforretninger efter tidsbestilling - primært for erhvervsdrivende, men også for private i det omfang, det er muligt - på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.30 og 14.45.

Der skal bestilles tid på foged.lyn@domstol.dk. Der kan ikke bestilles tid telefonisk. Der kan alene mødes op til en forudbestilt tid, der er bekræftet af retten. Ved retten skal man vente uden for hovedindgangen, indtil man bliver hentet af notaren. Husk at holde god afstand til andre fremmødte. Det er ikke tilladt at møde op, hvis man udviser symptomer på at være smittet med Covid-19. Læs mere herom på coronasmitte.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Notaren har ret til at afvise personer, der udviser sådanne symptomer.

Det er kun i begrænset omfang muligt at møde op til almindelige notarialforretninger.

Domstolsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om, at testamenter kan oprettes som vidnetestamenter. Læs vejledningen her.

Et vidnetestamente kan, hvis det ønskes, bekræftes over for notaren, når vi åbner op for notarialforretninger på ny.

Læs mere om notarialforretninger her.