Gå til sidens indhold

Retten i Lyngby

16 maj 2022

Retten i Lyngby

Ikke godtgjort, at lændesmerter var en følge af færdselsuheld

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring blev frifundet for et krav om erstatning og godtgørelse for skader ved et færdselsuheld. Retssagen drejede sig navnlig om, hvorvidt der var hel eller delvis medicinsk årsagssammenhæng mellem gener og færdselsuheldet.

Sagsnummer: BS- BS-5876/2019-LYN

Sagen kort fortalt
I 2015 blev A, der førte sin bil i overhalingsbanen ad motorvejen på en strækning, hvor hastighedsgrænsen var 110 km/t, påkørt først bagfra og dernæst på vestre side af et andet køretøj. A’s bil fik skader på anhængertrækket, bagenden og siden. Det andet køretøj undlod at standse efter påkørslerne, og det lykkede ikke A, der straks eftersatte køretøjet, at indhente dette.

A oplevede straks efter påkørslerne smerter i nakken og ryggen og blev undersøgt på skadestuen. A anmeldte også færdselsuheldet til politiet. Nogle dage efter færdselsuheldet kontaktede A sin egen læge og oplyste blandt andet om smerter i lænden. Omkring en måned efter færdselsuheldet fik A foretaget en MR-skanning af lænden, der viste degenerative forandringer i diskus og en mindre diskusprolaps uden rodpåvirkning på samme niveau.

Efterfølgende havde A fortsat vedvarende smerter i lænderyggen, trods forskellige behandlingsforløb og operationer. A var på grund af sine smerte ikke i stand til at arbejde.

I 2017 fik A udbetalt en erstatning fra sit eget ulykkesforsikringsselskab for den skade, der var sket i forbindelse med færdselsuheldet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav i 2018 en vejledende udtalelse og vurderede heri, at der var årsagssammenhæng mellem A’s ulykkestilfælde og A’s efterfølgende gener i form af smerter i lænderyggen.

I 2018 krævede A, at Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) betalte A erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne, godtgørelse for svie og smerte mv.

DFIM kan dække skader, der er forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer, herunder udenlandske køretøjer, i Danmark.

DFIM afviste kravet, hvorfor A i 2019 anlagde sag ved retten mod DFIM med krav om erstatning og godtgørelse for skaderne ved færdselsuheldet.

Retssagen drejede sig navnlig om, hvorvidt der var hel eller delvis medicinsk årsagssammenhæng mellem A’s gener og færdselsuheldet.

Under retssagen blev indhentet en erklæring fra DanCrash.

Der blev endvidere indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der blandt andet udtalte, at A’s efterfølgende smerter fra lænderyggen ikke vurderedes at være en skade fra ulykkestilfældet, og at sådanne forandringerne også ses hos personer, der ikke har været udsat for et traume. Retslægerådet udtalte endvidere, at den fundne diskusprolaps ikke med overvejende sandsynlighed var forårsaget af ulykkestilfældet og ikke med overvejende sandsynlighed var traumatisk udløst.

Dommens resultat
Retten fastslog, at A havde bevisbyrden for, at der var årsagsforbindelse mellem ulykkestilfældet og A’s varige gener. På baggrund af udtalelsen fra Retslægerådet, og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, fandt retten ikke, at A i tilstrækkeligt omfang havde løftet denne bevisbyrde. Retten bemærkede, at da Retslægerådets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forskellige vurderinger af årsagssammenhæng angik spørgsmål af lægefaglig karakter, måtte Retslægerådets vurdering lægges til grund. Retten frifandt derfor DFIM.

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 4. maj 2022 kl. 12.00