Gå til sidens indhold

Retten i Lyngby

15 jun 2022

Retten i Lyngby

Gruppesøgsmål tilmelding

Sag BS-37591/2021-LYN Grupperepræsentant Mark Odd Ramsrud Jacobsen for en række købere af projektlejligheder på boligøen Myrholmen i København SV (advokat Søren Hansen) mod Enghave Brygge E ApS (advokat Jonas Adsbøl Sørensen).

Gruppesøgsmålet omfatter følgende krav:

Hvorvidt ejerlejlighedskøberne i stueetagen og på 1. sal i Myrholmen, kan gøre krav gældende mod bygherre og sælger, Enghave Brygge E ApS, grundet forhøjningen på 2-2½ meter, der er etableret i gårdarealet.

Gruppesøgsmålet vedrører både om ejerlejlighedskøberne kan gøre krav gældende mod Enghave Brygge E ApS samt ejerlejlighedskøbernes eventuelle individuelle tab.

Gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der senest den 10. august 2022 tilmelder sig ved skriftlig meddelelse til Advokat Søren Hansen, Drachmann Advokater, Nordhavnsvej 1, 2., 3000 Helsingør, tlf: 49210180, e-mail: sh@drachmann.dh. Tilmelding skal ske ved anvendelse af ved udfyldelse af den tilmeldingsblanket, der findes på https://domstol.dk/media/4klbkc34/tilmeldning-til-gruppesoegsmaal.pdf

Deltagelse i gruppesøgsmålet vil kunne gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for sagsomkostningerne, med mindre deltageren godtgør at have dækningstilsagn fra en retshjælpsforsikring.