31 aug 2020

Retten i Næstved

Nyt online bookingsystem til skifterettens mødetelefon

Book en tid til telefonmøde med skifteretten i verserende dødsbo-sager.

Der er etableret et nyt bookingsystem til mere fleksibel og smidig afvikling af telefonmøder i skifterettens verserende dødsbosager.

Boets kontaktperson modtager i sin e-Boks et brev fra skifteretten om telefonmøde.

Brevet vil fra den 1. september 2020 indeholde vejledning og link til online bookning af telefonmøde.
Via linket i brevet eller rettens hjemmeside, vil kontaktpersonen nu selv kunne booke tid til et telefonmøde.

Skifterettens medarbejdere vil herefter ringe kontaktpersonen op i det bookede tidsrum.

Er der efterfølgende behov for at ændre eller aflyse tiden, sker dette også via det fremsendte link eller rettens hjemmeside.

 

Læs mere og book tid på siden Telefonmøde med skifteretten.
Gå til siden "Telefonmøde med skifteretten"