To mænd straffet med fængsel på livstid for to drab på ældre mænd

Dom afsagt: 29. september 2020

To mænd på 35 år (T1) og 43 år (T2) er ved rettens kendelse af 29. september 2020 fundet skyldige i drab på to ældre mænd henholdsvis den 20. april 2019 i Ruds Vedby og den 16. juni 2019 i Vemmelev. Dødsårsagen ved drabet i Ruds Vedby var grov vold mod halsregionen og ved drabet i Vemmelev knivstik i halsen og adskillige knivstik på kroppen. De tiltalte - der var nære venner og i en periode boede sammen - er samtidig fundet skyldige i efter drabene at have sat ild til de afdødes huse samt usømmelig behandling af lig, idet liget i Ruds Vedby blev stukket i bugen og derefter efterladt i en sø og liget i Vemmelev blev fundet stærkt forkullet i det udbrændte hus. T2 tilstod under grundlovsforhøret begge drab, ildspåsættelse og bortskaffelse af ligene, men ændrede forklaring under sagen, herunder i forhold til om forholdene blev begået af eller sammen med T1. T1 har nægtet sig skyldig i alle forhold, bortset fra besiddelse af et oversavet jagtgevær og patroner, der blev fundet på hans bopæl ved anholdelsen.

Retten lagde ved bedømmelsen af skyldsspørgsmålet navnlig vægt på oplysninger om T1´s bilers positioner omkring gerningstidspunkterne, de tiltaltes søgninger på internettet, chatkorrespondance mellem de tiltalte før og efter gerningstidspunkterne samt i forholdet fra Vemmelev billeder fra videoovervågning tæt på gerningsstedet. Endvidere lagde retten vægt på, at der i Ruds Vedby i indkørslen til afdødes hus blev fundet to kondompakker med T1´s dna, ligesom dna fra den afdøde mand fra Ruds Vedby blev fundet i T1´s Land Rover. Endelig lagde retten vægt på, at der i T1´s kælder bl.a. blev fundet en notesbog med en liste - skrevet af T1 - over effekter, der kunne være anvendt ved drabene, samt brændbar væske, der kunne være anvendt ved ildspåsættelsen i Vemmelev. Retten fandt det endvidere bevist, at de tiltalte i Ruds Vedby fra afdødes hus stjal en møntsamling og diverse geværer og ammunition.
De tiltalte blev herudover begge fundet skyldige i bl.a. røveri, røveriforsøg, bedrageri og ulovlig våbenbesiddelse, herunder besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed. Retten har navnlig lagt vægt på, at de tiltalte er fundet skyldige i to brutale drab, at drabene fremstår som rovmord begået over for 2 sagesløse ældre mænd i deres hjem, og at de tiltalte efter drabene har behandlet ligene af de afdøde usømmeligt og har sat ild til de afdødes huse formentlig for at slette sporene efter sig. Retten har endvidere lagt vægt på den kynisme, som de tiltalte har udvist forud for, under og efter drabene. Retten har herudover lagt vægt på, at de tiltalte er fundet skyldige i røveri og røveriforsøg og i 2 forhold vedrørende besiddelse af skydevåben, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Retten har ikke fundet, at der foreligger formildende omstændigheder, der kan begrunde en lavere straf end fængsel på livstid.

T1 har anket dommen til frifindelse. T2 har taget betænkningstid med hensyn til anke.

SS 4260/2020

Se rettens skyldkendelse her:

”Kendelse:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

De tiltalte har forklaret, at de har et meget tæt forhold, der rækker ud over et almindeligt venskab, og at T2 i 2019 enten opholdt sig på T1’s bopæl, xxx, Ringsted, hvor han blandt andet havde et værksted og sit eget soveværelse, eller hos kæresten L i Korsør. Efter de tiltaltes forklaringer lægges det endvidere til grund, at T2 i foråret og forsommeren 2019 havde økonomiske problemer, herunder en større gæld til nogen i det kriminelle miljø.

T1 ejer en hvid VW UP og en sort Land Rover Discovery. De tiltalte har forklaret, at T2 jævnligt benyttede den hvide VW UP.

I kælderen i T1’s hus blev fundet en notesbog indeholdende en liste over effekter blandt andet gummihandsker, masker, strips, gevær, lighter, tændvæske, økse, kniv, kontaktlinser og dirksæt. Begge de tiltaltes fingeraftryk er fundet på notesbogen. Af Kriminal Teknisk Afdelings skriftundersøgelse fremgår, at der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at skriften på listen er udført af T1.

T1 har under hele sagen nægtet sig skyldig i forhold 1-11.

T1 har ikke redegjort for sin færden den 1. juni 2019, 3. juni 2019 og 16. juni 2019. T1’s forklaring om hans færden den 20. april 2019 er ikke underbygget af andre oplysninger i sagen.

T2 har i grundlovsforhør erkendt at have dræbt KGA og PFJ samt sat ild til deres ejendomme. Tiltalte har ændret forklaring om forholdene flere gange over for politiet og senest under hovedforhandlingen, hvor han har trukket ovennævnte tilståelser tilbage.

Forhold 1-5
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at branden i afdøde KGA’s stuehus blev opdaget og anmeldt den 21. april 2019 ved 6-tiden, og at der efter den brandtekniske erklæring og brandtekniker J’s forklaring var tale om en langsomt udviklende glødebrand, der var begyndt i stuen i stuehuset på ejendommen. Liget af afdøde blev fundet i søen i Blæsinge Grusgrav den 25. april 2019. Liget var holdt nede i vandet ved, at der var lagt sten inden for afdødes tøj og i afdødes bukser.

Af obduktionserklæringen fremgår, at afdøde havde været udsat for vold forskellige steder på kroppen samt påført 7 stiksår i og på bugen, hvoraf det ene var påført efter dødens indtræden. Dødsårsagen var voldslæsionerne i halsregionen og disse følger.

Efter afdødes søn A’s forklaring lægges det til grund, at der manglede flere af afdødes geværer samt et større antal mønter i afdødes hus efter branden. Den 21. april 2019 om aftenen blev 3 geværer fundet i søen i Blæsinge grusgrav. Geværerne er af A genkendt som afdødes. I en tønde på tiltalte T1’s ejendom blev fundet en Shell-mønt, som er en ud af en samling på 20 Shell-mønter. Efter politiassistent E og A’s forklaringer lægges det til grund, at netop sådan en mønt manglede i afdødes komplette samling af Shell-mønter.

I indkørslen til afdødes ejendom blev fundet to ubrudte pakker kondomer, hvor der tillige blev fundet en æske Riccola-bolsjer, som formodes at tilhøre afdøde. Det fremgår af dna-analyse, at dna på den ene af kondompakkerne med en sandsynlighed på 1 til 1.000.000 stammer fra T1.

Af dna-analyse fremgår, at dna fundet i bagagerummet i T1’s Land Rover Discovery med en sandsynlighed på 1 til 1.000.000 stammer fra afdøde KGA.

T2’s fingeraftryk er fundet på 4 æsker med 153 skarpe patroner, som det lægges til grund er taget fra afdødes hus, og som blev fundet på xxx.

S har forklaret, at hun den 20. april 2019 omkring kl. 19.30 så en sort 4 hjulstrækker holdende ved vejen til grusgraven, at der ved bilen stod en mand, der havde en mørk tatovering op ad halsen, og at der sad en person på førersædet i bilen. O har forklaret, at manden, der stod ved bilen, havde en mørk tatovering i ansigtet.

Det fremgår af sagen, at T2 har en markant mørk tatovering på højre side af halsen og i ansigtet.

Efter T2 og D’s forklaringer lægges det til grund, at T2 fra barndommen var bekendt med grusgraven og søen.

Det fremgår af undersøgelse af T2’s bærbare HP-computer, at der den 17. april 2019 på internettet er søgt på ”rare coins, møntsamling, sjældne mønter denmark”, og at der den 18. april 2019 er søgt på ”salg af mønter” i en facebookgruppe.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ikke var aktivitet på de tiltaltes telefoner omkring gerningstidspunktet den 20. april 2019.

Det fremgår endvidere af sagen, at afdødes telefon den 20. april 2019 senest er registreret aktiv/tændt kl. 21.35 ved området omkring Blæsinge Grusgrav. Telefonen blev fundet i afdødes lomme.

Det fremgår af chatkorrespondance mellem T1 og T2 blandt andet, at T2 den 19. april 2019 skriver til T1: ” Kommer i morgen. Så gør vi klar ”. Den 20. april 2019 skriver T2 kl. 09.34, at han vil køre fra Korsør om ca. 1 time, hvortil T1 svarer, at han glæder sig, og T2 svarer ”Det bliver fedt”, og T1 svarer: ”Det bliver fucking godt”. Ud over en besked kl. 14.42 til N, hvor T1 skriver, at han har sovet hele dagen, er der ikke yderligere beskeder på hans telefon før den 21. april 2019 kl. 04.56, hvor T1 skriver: ”Godmorgen gamle” til T2. T2 svarer kl. 09.27 blandt andet: ”Jeg har sovet godt. Jeg er lige vågnet”, og ”Alt gik godt”, hvortil T1 kl. 09.28 svarer: ”Jeg har kun sovet 4 timer…. Men jeg har aldrig sovet så godt”. Endvidere skriver T1 til T2 kl. 09.28 ”Alt det jeg skulle have orden er ordnet”, og T2 svarer: ”Det var bare en ide. Jeg har ordnet det :-)”. Hvor-til T1 svarer: ”Hehehe fedt… glæder mig til at høre om det”. T1 skriver kl. 09.30 til T2 ”Jeg havde den fedest morgen med total ro i krop og sind … og lyttede til klassisk musik mens jeg kiggede på bålet mens solen var ved at stå op”. Samme dag den 21. april 2019 skriver T1 kl. 16.38 til sin rengøringshjælp Ida og beder hende om at gøre bilerne rene.

Det fremgår af billeder optaget af ANPG kamera på Vestmotorvejen, Ringsted Vest, at T1’s Land Rover den 20. april 2019 kører i vestlig retning kl. 18.39, i retning mod gerningsstedet, og at den kører retur i østlig retning kl. 22.21 i retning mod xxx. Den hvide UP kører i vestlig retning den 21. april 2019 kl. 00.21.

Retten lægger ud fra korrespondancen og ANPG-oplysningerne til grund, at T2 og T1 var sammen den 20. april 2019 fra omkring kl. 11 og til efter midnat.

T2 har i grundlovsforhør erkendt at have dræbt afdøde og har blandt andet forklaret, at han og T1 tog ud til afdøde i T1’s Land Rover, at T1 ventede i bilen, mens tiltalte gik ind i huset, og at T1 kørte med ud til grusgraven, hvor han hjalp tiltalte med at få liget ud af bilen, hvorefter tiltalte smed liget og 3 geværer i søen. Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han og en kammerat, som han ikke vil identificere, tog ud til afdøde sammen i Land Roveren, men at det var kammeraten, der tog halsgreb på afdøde, så denne mistede bevidstheden, mens tiltalte var på 1. salen for at lede efter børneporno. Han har endvidere forklaret, at kammeraten tog 2-3 geværer og patroner, at de sammen lagde afdøde i bilen, at afdøde afgik ved døden under kørslen, at de kørte til grusgraven for at bortskaffe liget, og at det var kammeraten, der lagde sten i afdødes tøj og svømmede ud i søen med liget. T2 har ved supplerende forklaring under hovedforhandlingen forklaret, at kammeraten er T1. Han har endvidere forklaret, at de ikke satte ild til afdødes hus eller tog afdødes mønter, og at han har en formodning om, at det er kammeraten B, der har gjort dette, idet tiltalte samme dag, som drabet fandt sted, fortalte B om, hvad der var sket, og at der var mange mønter i huset.

B har forklaret, at T2 i maj 2019 solgte en stor mængde mønter til vidnet, herunder en Ruds Vedby mønt, og at vidnet efter omtale i medierne af drabet fik mistanke om, at mønterne stammede fra afdøde, hvorefter vidnet kontaktede politiet. B har endvidere forklaret, at han om aftenen den 20. april 2019 deltog i en fest i Jerslev.

A har identificeret mønterne, som B afleverede til politiet, som tilhørende afdøde. B’s forklaring støttes af teleoplysninger vedrørende B’s mobiltelefon, hvoraf det fremgår, at telefonen fra den 20. april 2019 kl. 18.53 til den 21. april 2019 kl. 02.01 befandt sig i Jerslev og herefter i Korsør til den 21. april 2019 kl. 20.04.

På denne baggrund findes der ikke at kunne tillægges T2’s ændrede forklaring om, at B tog ud til gerningsstedet og stjal mønter og formentlig satte ild til stedet, betydning. T2s forklaring i såvel grundlovsforhøret som under hovedforhandlingen om den vold, der blev udøvet mod afdøde, har heller ikke støtte i de skader, som blev konstateret på afdøde ved obduktionen.

T2’s forklaring om, hvordan liget blev bortskaffet, stemmer derimod overens med obduktionserklæringen og politiets observationer på findestedet. T2’s forklaring i grundlovsforhøret om, at afdøde var i live, da han blev bragt ud i Land Roveren og hans forklaring om, at afdøde havde vejrtrækningsproblemer under transporten i bilen, kan ligeledes stemme overens med, hvad der er anført i obduktionserklæringen. Disse forklaringer fremstår som selvoplevede.

Efter en samlet vurdering af ovenstående og sammenholdt med indholdet af de beskeder, som de tiltalte sendte til hinanden i døgnet før og efter gerningstidspunktet, findes det bevist, at de tiltalte i forening planlagde at tage ud til afdøde med det formål at i hvert fald udsætte denne for vold samt fratage denne værdier. Det findes endvidere bevist, at de tiltalte i forening og efter fælles forståelse tildelte afdøde den i anklageskriftet angivne vold, hvilket medførte, at afdøde afgik ved døden, og at de stak afdøde i bugen med en skarp genstand, fyldte afdødes tøj med sten og efterlod liget i søen ved Blæsinge Grusgrav. Det findes yderligere bevist, at de tiltalte stjal de i anklageskriftet angivne 3 haglgeværer med tilhørende ammunition, skarpe patroner og mønter, og at de tiltalte i forening satte ild til afdødes ejendom.

Ved at have udøvet den vold, som er konstateret ved obduktionen af afdøde, må de tiltalte have anset det som overvejende sandsynligt, at afdøde ville afgå ved døden som følge af volden. De har derfor haft forsæt til at dræbe afdøde.

De tiltalte findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 181, stk. 1, samt i tyveri af de i anklageskriftet angivne mønter, geværer med ammunition, geværetuier og patroner, jf. straffelovens § 276.

Ved at have behandlet afdødes lig på den oven for beskrevne måde har de tiltalte gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 139, stk. 1.

Ved at have transporteret de 3 haglgeværer med tilhørende ammunition og ikke under 153 skarpe patroner fra afdødes ejendom ad offentlig vej til grusgraven findes de tiltalte endvidere skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.

Retten har herved lagt vægt på, at geværerne med ammunition var fremskaffet i forbindelse med en strafbar handling i form af drab, brandstiftelse og tyveri, og at de tiltaltes besiddelse og transport af våbnene på denne baggrund må anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnene ville blive brugt til fare for andre.

Forhold 6
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen frafaldet påstanden om, at forholdet skal henføres til straffelovens § 288, stk. 2.

T2 har forklaret, at han sammen med samme kammerat som i forhold 1 tog ud til M med det formål at true denne til at aflevere sin riffel.

Vidnet M har ved fotokonfrontation udpeget den gerningsmand, der var med T2, som T1.

M har forklaret, at de tiltalte under foregivende af at være interesseret i vidnets fliser kontaktede vidnet på telefon og efter aftale kom ud til vidnets ejendom. De var kørende i en lille hvid bil, muligvis en VW UP. Vidnet har endvidere forklaret, at T1 krævede at få penge samtidig med, at T2 pegede på vidnet med et oversavet jagtgevær. Da vidnet oplyste, at han ikke havde penge liggende, sagde de tiltalte, at de ville ind i huset og se, hvad han havde. De tiltalte fulgte efter vidnet mod bryggersdøren, mens T2 pegede på vidnet med geværet op i vidnets ansigt og udtalte ”Gør som vi siger. Den går af som ingenting”. Da vidnet ved døren bad de tiltalte skåne vidnets børn for se det, opgav de tiltalte deres forehavende og forlod stedet efter at have truet vidnet til ikke at se efter dem, når de kørte.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den forudgående telefoniske kontakt til vidnet skete fra et telefonnummer, der var i sat en Nokia 105 Dual Slim, som blev fundet under ransagning af xxx.

På denne baggrund findes de tiltalte skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.

Det bemærkes, at det ikke er bevist, at de tiltalte har forsøgt at få udleveret en riffel.

Det bemærkes endvidere, at T2’s adfærd under de nævnte omstændigheder ikke kan anses for frivillig tilbagetræden fra forsøg, da gerningen, trussel om udlevering af penge, allerede var udført, og da det var en tilfældig udefra kommende omstændighed, der gjorde, at yderligere forsøg på berigelse blev opgivet.

Da T1 har bestridt at have været til stede, er der ikke grundlag for at tage stilling til, om hans adfærd kan anses for frivillig tilbagetræden fra forsøg.

Forhold 7
T2 har forklaret, at han sammen med samme kammerat som i forhold 1 tog ud til G og C med det formål at få G til at betale en gæld på 500 kr., som hun havde til R. Han har endvidere forklaret, at de tog fra stedet medbringende et musikanlæg, som blev anbragt på xxx.

Vidnerne G og C har ved fotokonfrontation udpeget den gerningsmand, der var med T2, som T1.

G har forklaret, at de tiltalte sagde, at hun skyldte penge, og hvis hun ikke kunne betale, ville de tage ting i hjemmet. Begge vidner har forklaret, at T2 tog halsgreb på C, og at G flygtede ud af huset med parrets fælles barn som følge af den trussel, der lå i de tiltaltes tilstedeværelse og T2’s udfald mod C. C har endvidere forklaret, at de tiltalte herefter ville tage tv’et eller Playstation, og at det var baggrunden for, at han tilbød dem musikanlægget, som var købt af ham, og havde kostet væsentligt mere end 500 kr.

Det fremgår af sagen, at R den 3. juni 2019 kl. 23.27 overførte 500 kr. til T1’s konto.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at de tiltalte ved anvendelse af vold og den i situationen liggende trussel om vold aftvang vidnerne et musikanlæg, der oversteg værdien af den gæld, de skulle inddrive, for derved at skaffe sig en uberettiget vinding.

De tiltalte er herefter skyldige i røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Således som anklageskriftet er formuleret, er der ikke grundlag for tillige at finde de tiltalte skyldige i ulovlig tvang, hvorfor de skal frifindes herfor.

Det bemærkes endvidere, at sætningen ”som pant for de 500 kr., som G skyldte til R” i anklageskriftet må anses for en fejlskrift. Der er heller ikke afgivet forklaringer under hovedforhandling om pant, ligesom der ikke er procederet herom.

Forhold 8
Der er den 4. juni 2019 er oprettet en annonce i Gul og Gratis med foto af en iPad, der sættes til salg. Det lægges til grund, at det anvendte foto er taget med T1’s iPhone XS Max fra hans arbejdsplads og sendt til telefonnummer ……, som er det telefonnummer, som H kommunikerede med vedrørende køb af iPad’en. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at telefonnummeret …… i perioden 4. juni – 9. juni 2019 har været isat den Nokia 105 Dual Slim telefon, som blev fundet under ransagning af xxx. H har den 4. juni 2019 overført købesummen på 2.550 kr. til en konto, der tilhører K. Det er ubestridt, at iPad’en ikke er udleveret til H.

I notesbog fundet under ransagning af et soveværelse på xxx er noteret navn og adresse på K. I T1’s iPhone XS Max er udlæst et skærmdump af en seddel med K’s navn og personnummer. Under ransagning af det værelse på xxx, som blev benyttet af T2, blev fundet T2’s pung, der blandt andet indeholdt et nøglekort, der tilhørte K, samt en seddel med dennes personnummer.

Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale har gjort sig skyldige i bedrageri, jf. straffelovens § 279.

Forhold 9-11
Afdøde PFJ’s ejendom bestod af et stuehus placeret ud mod Slagelse Landevej, en lagerhal i nordlig retning og længer i sydlig retning. Til ejendommen var to indkørsler; en nordlig indkørsel til lagerhallen og en sydlig indkørsel til stuehuset og længerne.

Branden i afdødes stuehus blev opdaget og anmeldt den 16. juni 2019 kl. 9.25. Efter den brandtekniske erklæring og brandtekniker J’s forklaring var der tale om en hurtigt udviklende brand, som var påsat flere steder i stuehuset ved brug af et petroleumslignende produkt. Afdøde blev fundet i stuehuset.

Af obduktionserklæringen fremgår, at afdøde havde adskillige stiksår og -læsioner på kroppen, og at dødsårsagen var en stiklæsion på halsen og dennes følger. Det fremgår endvidere, at liget var stærkt forkullet.

Af rapport fra Teknologisk Institut fremgår, at fund på gerningsstedet af brandbar væske kan stamme fra samme produkt som to flasker tændvæske fundet under ransagning på xxx eller tilsvarende produkt.

Det lægges endvidere til grund, at der den 24. august 2020 under nedrivningsarbejde vedrørende stuehuset på Slagelse Landevej 108 i Vemmelev blev fundet et pengeskab indmuret i skorstenen indeholdende 3-4 ringbind med mønter.

Af retspatologisk erklæring vedrørende personundersøgelse af T2 den 21. juni 2019 fremgår, at der påvistes tegn på varmepåvirkning i form af mulige forbrændinger under opheling på venstre hånd, venstre håndled og venstre underarm samt kølleform af de resterende hår på venstre underarm, venstre hånd og i skægget, og at skaderne på venstre hånd, håndled og underarm meget vel kunne være opstået ved brand den 16. juni 2019.

Af videoovervågningsbilleder optaget fra ejendommen beliggende over for afdødes ejendom fremgår, at en hvid VW UP den 16. juni 2019 kl. 8.41 kom kørende ad Slagelse Landevej fra Korsør i østlig retning, at bilen kl. 8.42 kom kørende tilbage ad Slagelse Landevej i vestlig retning, kørte ind i den nordlige indkørsel til afdødes ejendom, bakkede ud kl. 08.43 og kørte i vestlig retning, uden for kameraets vinkel, hvorefter den kørte forbi den nordlige indkørsel kl. 9.17 i østlig retning mod Vestmotorvejen. Det fremgår af billeder optaget af ANPG kamera på Vestmotorvejen, Ringsted vest, at T1’s VW Up den 16. juni 2019 kl. 07.57 kørte i vestlig retning, og at bilen samme dag kl. 09.38 kørte i østlig retning.

Observationerne stemmer overens med T2 og L’s forklaringer om, at T2 den 16. juni 2019 om morgenen kom til L’s bopæl i Korsør og kl. 8.33 foretog et telefonopkald, hvorefter han kørte derfra. L’s bopæl ligger ca. 7 minutters kørsel fra gerningsstedet.

Efter bevisførelsen lægges det yderligere til grund, at der ikke var aktivitet på T1’s telefon, iPhone XS Max, den 16. juni 2019 mellem kl. 07.35 og kl. 10.17, ligesom der heller ikke er registreret aktivitet på T2’s telefon af mærket Huawei den 16. juni 2019 før kl. 10.19.

Af chatkorrespondance mellem T2 og T1 fremgår, at T2 den 15. juni 2019 kl. 17.53 skriver til T1: ”jeg kommer hjem i aften”. Kl. 17.59 skriver T1 til T2: ” Kom hjem så får vi ro på … og hvis vi skal af med noget vrede har jeg en masse idèer”. Kl. 21.26 skriver T2 til T1: ” Skal vi tage på bukkejagt i nat ”. Herefter er der ikke flere beskeder mellem T1 og T2 før den 17. juni 2019 kl. 07.31 og kl. 07.51, hvor T1 sender to billeder til T2, der viser henholdsvis nogle børn, der løber fra politiet, og en brændende karrusel. Kl. 10.16 skriver T2 til T1, at han kommer hjem og tænder op i tønden. T1 svarer to timer efter: ”Du er sej”, og T2 svarer: ”Du er :-) Så har vi styr på det”. Kl. 13.12 skriver T2 til T1: ”Jeg har det pisse godt, hvordan har du det?”, og T1 svarer kl. 13.28: ”Jeg er en glad lille julegris hehehe”. Derudover har T2 og T1 en chatkorrespondance den 18. juni 2019, hvor T1 beder T2 kigge på en pressemeddelelse på TV2 Øst. Det kan lægges til grund, at denne pressemeddelelse vedrører de to drab omfattet af tiltalen. Senere samme aften skriver T1 til T2 bl.a.: ”Hahaha vi får se …. Den jagt vi skal på er der ikke plads til at være træt på nogen måde, specielt ikke efter pressemeddelelse…” og T2 svarer: ”Vi skal bare være forsigtige”.

Retten lægger efter ovenstående til grund, at det var T1’s VW Up, der blev benyttet til kørslen til og fra gerningsstedet, og at de tiltalte var sammen fra den 15. juni 2019 om aftenen til den 16. juni 2019 om eftermiddagen.

T2 har skiftet forklaring flere gange om hændelsesforløbet. Han har i grundlovsforhør forklaret, at han stak afdøde mere end 20 gange med en kniv og slog afdøde med knytnæve i ansigtet og på kroppen. Da han så, at afdøde afgik ved døden, stak han ild til afdøde, en sofa, en lænestol og en skjorte ved brug af tændvæske, og der gik også ild i ham selv. Endvidere har han forklaret, at han ikke fandt noget af værdi i huset.

T2’s detaljerede forklaring i grundlovsforhøret om knivstikkene fremstår selvoplevet og stemmer overens med det, der er konstateret ved obduktionen af afdøde. Hans forklaring om, at der blev antændt ild ved brug af tændvæske, stemmer overens med brandteknisk erklæring. Hans forklaring om, at der gik i ild i ham selv, stemmer endvidere overens med retspatologisk erklæring om hans skader. T2’s detaljerede forklaring om kørslen til gerningsstedet og om indretningen af afdøde hus stemmer yderligere overens med det dokumenterede i sagen.

Efter en samlet vurdering af ovenstående og sammenholdt med indholdet af de beskeder, som de tiltalte sendte til hinanden i døgnet før og i dagene efter gerningstidspunktet, findes det bevist, at de tiltalte i forening planlagde at tage ud til afdøde med det formål at i hvert fald udsætte denne for vold samt fratage denne værdier. Det findes endvidere bevist, at de tiltalte i forening og efter fælles forståelse tildelte afdøde de i anklageskriftet angivne snit- og stiklæsioner, hvilket medførte, at afdøde afgik ved døden. Det findes yderligere bevist, at de tiltalte herefter satte ild til afdødes stuehus og efterlod liget af afdøde i huset.

Ved at have tildelt afdøde knivstikkene, herunder navnlig stikket i afdødes hals, må de tiltalte have anset det som overvejende sandsynligt, at afdøde ville afgå ved døden som følge heraf. De har derfor haft forsæt til at dræbe afdøde.

De tiltalte findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 181, stk. 1.

Ved at have behandlet afdødes lig på den ovenfor beskrevne måde har de tiltalte gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 139, stk. 1.

Forhold 12
Det oversavede jagtgevær, 4 skarpe haglpatroner, 2 afskudte haglpatroner, 2 patroner af kaliber 12,8 mm og 9 mm samt afsavet dobbelt løb til haglgevær og afsavet geværkolbe er fundet på T1’s bopæl, xxx, hvor T2 jævnligt opholdt sig og efter sin egen forklaring havde ejendele.

Det fremgår af dna-analyse, at dna fundet på geværet med en sandsynlighed på 1 til 1.000.000 stammer fra T2.

T1 har forklaret, at han i fællesskab med T2 anskaffede det oversavede haglgevær, ligesom han var bekendt med, at der på bopælen var tomme og skarpe patroner, dog ikke 12,8 mm patronen.

Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.

Dog skal de tiltalte frifindes for så vidt angår 4 æsker ammunition med ikke under 153 skarpe patroner, da de tiltalte er fundet skyldige i besiddelse af disse i forhold 4.

Under hensyn til, at de tiltalte i forhold 1, 4, 6, 7, og 9 er fundet skyldige i alvorlig personfarlig kriminalitet og besiddelse af skydevåben, herunder at forholdene er begået inden for få måneder, må de tiltaltes besiddelse af våbnet anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnene ville blive brugt til fare for andre. Forholdet er derfor med rette henført til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Forhold 13
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de pågældende effekter blev fundet på T1’s bopæl, xxx.

T1 har forklaret, at sværdet tilhørte T2, at T2 havde givet ham kniven i sort skede, at de sammen bestilte kasteknive og Dankortknive, og at stikvåbenet var tilvirket af T2. T2 har forklaret, at sværdet tilhørte ham.

T2 har oplyst, at han på anholdelsestidspunktet havde en blankvåbentilladelse, hvilket ikke er bestridt af anklagemyndigheden.

Under disse omstændigheder, og da effekterne befandt sig på T1’s bopæl, hvor T2 jævnligt opholdt sig og efter sin egen forklaring havde ejendele, og da barberkniv, hobbykniv og kasteøkser blev opbevaret sammen med andre våben, findes det bevist, at de tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Henset til, at sværdet blev fundet i det soveværelse, som T2 havde fået stillet til rådighed, og idet det må lægges til grund, at T2 havde en blankvåbentilladelse, frifindes de tiltalte for denne del af tiltalen.

De tiltalte er herefter skyldige i overtrædelse af lov om knive og blankvåben mv. § 2, stk. 1, nr. 6, 7 og 8.

Forhold 14
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de pågældende effekter blev fundet på T1’s bopæl, hvor T2 jævnligt opholdt sig og efter sin egen forklaring havde ejendele.

T1 har forklaret, at han var bekendt med effekterne, og at det ene knojern var tilvirket af T2 og givet til tiltalte.

Af samme grunde som anført under forhold 13 findes de tiltalte skyldige i overtrædelse af bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 18, stk. 1, nr. 1.

Dog findes alene T2 skyldig i besiddelse af slagvåben af plastik omviklet med gaffatape, da dette våben blev fundet i det soveværelse, som T2 havde fået stillet til rådighed.

Forhold 15
Ved T2’s erkendelse, der stemmer overens med det i øvrigt oplyste, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om knive og blankvåben mv. § 2, stk. 1, nr. 3 og 6.

Derfor bestemmes:

T1 er skyldig i forhold, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14.

Dog er tiltalte frifundet for tiltalen for ulovlig tvang i forhold 7. Tiltalte er endvidere frifundet for den del af tiltalen i forhold 12, der vedrører besiddelse af 4 æsker ammunition med ikke under 153 skarpe patroner, den del af tiltalen i forhold 13, der vedrører besiddelse af et sværd og den del af tiltalen, der vedrører et slagvåben af plastik omviklet gaffatape.

T2 er skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15.

Dog er tiltalte frifundet for tiltalen for ulovlig tvang i forhold 7. Tiltalte er endvidere frifundet for den del af tiltalen i forhold 12, der vedrører besiddelse af 4 æsker ammunition med ikke under 153 skarpe patroner, og den del af tiltalen i forhold 13, der vedrører besiddelse af et sværd.”