Mød en medarbejder

Mikkel Ruhnau
28 år
Cand.jur.
Dommerfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg siden 1. juli 2021
Tidligere advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten

Tekst: Nana Vogelbein, januar 2023
Foto: Privat

Ansvar, meningsfuldhed og stejl læringskurve

Under sit jurastudie havde Mikkel Ruhnau et job ved Retten på Frederiksberg, hvor han bl.a. oprettede civile sager og fogedsager. Efter endt uddannelse arbejdede han halvandet år hos Kammeradvokaten, men søgte så tilbage til Retten på Frederiksberg som dommerfuldmægtig.

”Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at jeg ville tilbage til domstolene på et tidspunkt, for jeg havde været glad for mit studiejob, men havde ikke helt besluttet mig for, hvordan vejen skulle være”, siger Mikkel Ruhnau, der har været ansat ved retten siden 1. juli 2021.

Mikkel Ruhnau mødte blot en enkelt gang i retten, mens han arbejdede hos Kammeradvokaten. Ved Retten på Frederiksberg fik han hurtigt meget ansvar og et stort indblik i processen inden for de enkelte sagstyper.

”Jeg blev fra begyndelsen kastet ud i en masse opgaver, men ikke nogle, som jeg følte, at jeg ikke var klar til. Man er tilknyttet en uddannelsesdommer, eller mentordommer, som man kan sparre med, så rammerne er trygge, og man bliver i den første tid af ansættelsen ikke kastet ud i en hovedforhandling, men sat på de sager, som uddannelsesdommeren vurderer, at man er klar til”, forklarer Mikkel Ruhnau og fortsætter:

”At være dommerfuldmægtig er en meget ansvarsfuld stilling, men også et virkeligt spændende arbejde med en stejl læringskurve. Jeg er glad for, at jeg tog skridtet. I dag er jeg langt mere sikker i mine juridiske vurderinger og de afgørelser, jeg træffer”, fastslår han.

Personlig og faglig udvikling

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt ved domstolene. At det er legitimt at holde fri og gå på weekend uden sin arbejdscomputer under armen, var da også en af de medvirkende årsager til, at Mikkel Ruhnau i sin tid søgte stillingen hos Retten på Frederiksberg, fortæller han. Tre til fire gange om ugen, når arbejdsdagen er ovre, spiller Mikkel Ruhnau volleyball i den lokale klub, der ligger 500 meter fra retten.

Overvejer man at søge en stilling som dommerfuldmægtig, har Mikkel Ruhnau nogle gode råd, som man kan tage med i sine overvejelser.

”En stilling som dommerfuldmægtig kræver, at man trives godt med at tage et stort ansvar, at man har lyst til at lære meget og hurtigt, og at man er selvstændig og tror på egne evner. Man kommer i nogle situationer, hvor der sidder udsatte mennesker over for en i retten. Det skal man være bevidst om og kunne håndtere. Når det så er sagt, er arbejdet for ret og retfærdighed meget meningsfuldt. Jeg har allerede gennemgået en utrolig stor personlig og faglig udvikling”.

Janus Isdan Maigaard
35 år
Cand.soc. og markedsføringsøkonom, specialkonsulent i Center for IT
Ansat siden 1. august 2018
Tidligere ansat i Primagaz

Tekst: Nana Vogelbein, oktober 2022
Foto: Nana Vogelbein

Et interessant it-benspænd

Da Janus Isdan Maigaard kom til styrelsen i 2018, varetog han koordinerende og styringsmæssige opgaver, udarbejdede handlingsplaner og politiske indstillinger samt stod for økonomistyringen i vores Center for IT (CIT).

Den 1. januar i år skiftede han til centrets enhed for It-fagsystemer, hvor han nu er ansat som porteføljekoordinator. Her er han bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af den it-handlingsplan, der sætter rammen for Domstolsstyrelsens arbejde med vedligehold og udvikling af de eksisterende it-systemer.

”Jeg koordinerer og styrer på tværs af vores it-portefølje. Det inkluderer både planlægning, økonomi og prioritering, ligesom jeg kigger på arbejdsmetoder i enheden. Vores forretningsområde er lidt specielt, fordi vi leverer it-løsninger til en meget unik brugergruppe, som er uafhængige og selvforvaltende. Det er et interessant benspænd at lave it med. Ud over systemunderstøttelse af retterne varetager Center for IT desuden indkøb og levering af it-udstyr, netværk og it-infrastruktur til hele Danmarks Domstole. På den måde er vi en lille komplet offentlig it-virksomhed inden for retsområdet”, forklarer 35-årige Janus Isdan Maigaard.

Janus står for desuden for samarbejdet med leverandør på en række af vores forretningssystemer. Konkret kigger han på, hvordan processerne mellem de af vores kolleger, der sidder med vores interne it-systemer, og leverandørerne fungerer. 

”Min kontaktflade er meget bred og strækker sig rundt i hele styrelsen og eksternt. Jeg samarbejder både med forretningsfagligheder, it-fagligheder, økonomer og jurister for at sikre, at vores løsninger og projekter fungerer bedst muligt for alle parter”.

Janus bor i Københavns Sydhavn med sin kæreste. Han har dyrket vægtløftning i over 10 år og er, så vidt vides, en af de stærkeste medarbejdere, Domstolsstyrelsen har. Når han ikke sveder i træningslokalet, er han glad for at sejle og rejse samt flittig forbruger af science fiction, comedy og musikfestivaler.

Jasper Uldal
40 år
Cand.it., enhedschef for DevOps i Domstolsstyrelsens Straffe- og skifteprogram
Ansat siden 1. april 2022
Tidligere kontorchef for Service Management og Styring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Tekst og foto: Nana Vogelbein, oktober 2022

Sammenhæng på tværs af de mindre byggeklodser

Domstolsstyrelsen er i gang med at udvikle og udrulle Straffe- og skifteprogrammet, domstolenes nye it-system til understøttelse af straffe- og skifteområderne, som er vores hidtil største digitaliseringsprojekt. Den endelige straffe- og skifteløsning forventes at være færdig ved udgangen af 2026.

I dag er nogle af medarbejderne fra programmet på besøg på IT-Universitet (ITU) for at fortælle om arbejdet med at udvikle fremtidens it-systemer.

40-årige Jasper Uldal blev selv uddannet fra ITU. Han arbejder nu som chef for DevOps-enheden, der binder udviklingsaktiviteterne og driftsaktiviteterne i Straffe-og skifteprogrammet sammen.

”Historisk har man i it-verdenen opereret med to separate ben: udvikling og drift. DevOps-enheden har både ansvaret for de it-miljøer og værktøjer, som udviklerne bruger i deres arbejde, og for at driften fungerer”, forklarer Jasper Uldal. Han fortsætter:

”Jeg er chef for tre forskellige medarbejdergrupper. Den første er løsnings- og informationsarkitekterne samt sikkerhedsspecialisterne. Arkitekterne sørger for, at der på tværs af programmets mindre byggeklodser kommer sammenhæng i den samlede løsning, mens sikkerhedsspecialisterne sørger for, at systemet lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Den anden gruppe er systemteamet. De har ansvaret for de forskellige udviklingsværktøjer og -miljøer og skal sikre en velfungerende toolchain, der er sammenhængen mellem udviklingsværktøjerne, som kan understøtte udviklingen af det nye it-system. Den tredje gruppe er vi i fuld gang med at rekruttere til. Enheden kommer til at bestå af udviklere, testere og systemejere, der tilsammen får ansvar for vedligeholdelsen af systemet. Min primære opgave er at sikre, at samarbejdet fungerer optimalt, og at vi får eksekveret på vores leverancer”.

Når Jasper ikke er på arbejde eller sammen med sin familie, er han ofte at finde på Lyngby Stadion, hvor han følger Lyngby Boldklub, som han både har sæsonkort til og aktier i. Han er desuden medlem af Alfa Romeo Klub Danmark og en rosé-loge samt ivrig foodie.

”I forhold til både Lyngby og Alfa Romeo er det ægtheden, der har tændt min passion, og som holder mig til ilden. Alfa Romeo er langt fra den bedste bil, og Lyngby Boldklubs niveau er meget svingende. Til gengæld er der en masse historie og autenticitet forbundet med dem begge”, lyder det fra Jasper Uldal.

Du finder en oversigt over vores aktuelle stillingsopslag på domstol.dk. 

Kim Møller Mikkelsen
39 år
Cand.scient. pol., chef for enheden Byggeri og Sikkerhed i Domstolsstyrelsen
Ansat siden 1. marts 2021
Tidligere teamleder i Miljøministeriet

Tekst: Nana Vogelbein, september 2o22
Foto: Privat

Et vigtigt tandhjul i arbejdet for ret og retfærdighed

”I min enhed sikrer vi tidssvarende og fremtidssikrede fysiske og sikkerhedsmæssige rammer for retterne i hele rigsfællesskabet. Vi arbejder med områderne byggeri, sikkerhed, beredskab og implementering af Statens Facility Management i styrelsen og ved retterne. Jeg har derfor både møder rundt i Danmark, og jeg har også for nyligt været på Færøerne og i Grønland for at kigge på eksisterende og potentielle byggeprojekter, samt for at drøfte sikkerhed”, fortæller Kim Møller Mikkelsen. Han fortsætter:

”Vores bygninger skal også om 10 år være funktionelle. Den nutidige sagsbehandling skal derfor tænkes ind, samtidig med at vi får taget hensyn til, at der kommer flere store sager med mange tiltalte. Vi sørger for, at alle krav på informationssikkerheds- og beredskabsområdet overholdes, og at der er en god praksis ved retterne. Vi varetager desuden dialogen med andre relevante myndigheder”.

Selvom Domstolsstyrelsen administrerer Danmarks Domstole, er en stor del af medarbejderne i styrelsen faktisk ikke jurister. I Center for Ressourcestyring, som Kim er ansat i, arbejder de bl.a. også med økonomi, analyse og statistik. Kun én af Kims syv nuværende medarbejdere i enheden har en juridisk baggrund.

”Vi er med til at sikre, at de sager, vi beskæftiger os med i styrelsen, er godt belyste og faktuelle, så der kan træffes velfunderede beslutninger. Desuden bidrager vi til at udstikke retningen i f.eks. et byggeprojekt og beskrive de strategiske overvejelser. Der er masser af gode karriere- og udviklingsmuligheder for folk med en uddannelse i statskundskab eller økonomi i vores center. En stor del af arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for Danmarks Domstole varetages ikke kun af jurister”, siger han.

Som leder er det bl.a. vigtigt for Kim Møller Mikkelsen, at der i Domstolsstyrelsen er gode rammer for personaleledelse, et højt fagligt niveau blandt de ansatte og fokus på work-life-balancen.

”Domstolsstyrelsen er et vigtigt tandhjul i arbejdet med og for ret og retfærdighed, som er Danmarks Domstoles omdrejningspunkt. Det ansvar tager vi alle meget seriøst. Der er et stærkt kollegaskab i Domstolsstyrelsen og et godt samarbejde om det fælles mål om at sikre de bedste rammer for retternes virke. Som leder ser jeg mig i en rolle som den tidligere fodboldspiller William Kvist, der måske nok fik kritik for sin tid i FCK og på landsholdet. I den sidste del af karrieren var kritikken berettiget, men som fodboldfaglige folk ved, var han samlet set en vigtig brik på holdet og dygtig til at spille andre gode”, fastslår Kim Møller Mikkelsen med et smil.

Mikkel Nøhr, konstitueret dommer ved Retten i Glostrup

Konstitueret landsdommer ved Venstre Landsret fra 1. juni 2021 til og med 31. marts 2022.

Da jeg i foråret 2021 besluttede som advokat i København at søge en stilling som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret, havde jeg ikke gjort mig de store overvejelser om, hvordan praktikken omkring hverdagen i Viborg skulle falde på plads.

For at sige det ligeud blev jeg lidt overrasket over at være kommet i betragtning. Den umiddelbare panik over at stå uden tag over hovedet blev hurtigt manet til jorden af en meget hjælpsom medarbejder fra landsretten, som oplyste, at der i realiteten blev stillet en bolig til rådighed for mig.

Hun skulle vise sig at være en forsmag på min generelle oplevelse af forløbet i Vestre Landsret. Alle har bestræbt sig på, at jeg som midlertidig besøgende skulle have et godt og lærerigt ophold. I en uddannelseskonstitution er man fast tilknyttet tre forskellige afdelinger, der hver i tre måneder har ansvaret for oplæringen og for at skulle udfærdige en afsluttende bedømmelse af ens præstation. Jeg kom dog også til at arbejde med en række af de øvrige dommere.

En omvæltning

Når man kommer fra en baggrund som specialiseret advokat, er arbejdet som konstitueret landsdommer en omvæltning. 

Det var i begyndelsen en smule angstprovokerende at skulle votere – den konstituerede voterer altid først i civile sager og først af de juridiske dommere i straffesager.

Jeg lærte heldigvis hurtigt, at voteringen i virkeligheden bare skulle være en gengivelse af mine overvejelser vedrørende bevisets stilling og det juridiske grundlag i helt almindelig daglig tale, der så selvfølgelig skulle ende ud i det resultat, jeg vurderede, var det rigtige.

Både voteringen og den efterfølgende domsskrivning er en meget lærerig proces. Ofte skrives dommen kort efter voteringen af det samlede dommerkollegium, og det var en unik mulighed for at få indsigt i de tanker, som ligger bag formulering af de enkelte dele af en dom. 

En varm anbefaling

Jeg kan give Vestre Landsret en varm anbefaling til både dem, der skal igennem et uddannelsesforløb, og dem, som blot ønsker at få et indblik i dommerarbejdet. 10 måneder i landsretten er efter min opfattelse uden sammenligning den bedste efteruddannelse, man som jurist kan få.

Johanne Kiørboe
33 år
Cand.jur., forretningsejer for foged- og skifteområderne
Ansat siden 1. januar 2015
Tidligere jurist i Region Hovedstaden

Tekst og foto: Nana Vogelbein, april 2022

I kernen af retssamfundet

”For en jurist er domstolene essensen af jura. De er selve kernen i retssamfundet. At arbejde med udviklingen af domstolene i krydsfeltet mellem jura og politik trak mig i sin tid til Domstolsstyrelsen, og det tiltrækker mig stadig”, forklarer Johanne Kiørboe, som har været ansat siden 2015.

Til dagligt arbejder Johanne med at afklare og formidle domstolenes og brugernes behov, krav og prioriteter på foged- og skifteretsområderne, som hun er forretningsejer for.

”Det er superspændende, og jeg får virkelig lov til at sætte mine juridiske kompetencer på arbejde. Som jurist i Domstolsstyrelsen har man en stor kontaktflade, også til mennesker med en helt anden faglig baggrund. Der er desuden mange parter uden og inden for organisationen, som både har en aktie i og en holdning til det område, du sidder med. Det skal man kunne navigere i”, fastslår hun.

En af de opgaver, som Johanne har som forretningsejer, er – i tæt samarbejde med kolleger - at bidrage til Domstolsstyrelsens opgave med at udvikle nye systemløsninger på straffe- og skifteretsområderne. Det gør hun bl.a. ved at definere de juridiske krav til løsningerne, foretage juridiske afklaringer, vurdere om der er behov for lovændringer og eventuelt udarbejde forslag til lovændringerne.

Johanne flyttede ved årets begyndelse til Bornholm med sin mand og deres tre børn. En til to dage om ugen møder hun i Domstolsstyrelsen i København og pendler frem og tilbage til øen. Resten af tiden arbejder hun fra Retten på Bornholm.

”Efter pandemien fik vi lyst til at prøve at leve familielivet på en anden måde. Mine chefer var heldigvis indstillet på at give mig den fleksibilitet, der skulle til, for at vi kunne relokere og springe ud i noget nyt. Rent arbejdsmæssigt har flytningen gjort, at jeg nu får det bedste af to verdener: Dage i Domstolsstyrelsen og dage i selve forretningen, som jo for vores vedkommende er retterne og retternes brugere”.

Nikolaj Fricke
28 år
Uddannet ingeniør (sundheds- og velfærdsteknologi)
Arbejder som Product Owner i Straffe- og skifteprogrammet med fokus på skiftesystemet
Ansat siden 1. april 2021
Første ansættelse efter endt uddannelse

Tekst og foto: Nana Vogelbein, maj 2022

Danmarks Domstole undergår i disse år en meget omfattende digital transformation. Skifteportalen, et system til behandling af skiftesager, er under udvikling, og opgaven med at samle trådene og få koordineret udviklingsarbejdet er enorm.

En af de medarbejdere, der er med til at sikre, at teknik og brugerbehov spiller sammen, er Nikolaj Fricke. Han har titel af Product Owner og sidder med ansvaret for, at Skifteportalen, som skal understøtte behandlingen af ca. 80.000 sager om året, skaber mest mulig værdi for interne og eksterne brugere.

”Vi kan ikke nøjes med at kigge på domstolenes side af systemet. Blandt brugerne findes også advokater, kreditorer og borgere. Det forudsætter, at vi tænker hele vejen rundt om Skifteportalen. Jeg hjælper med at sætte rammerne for systemet, så mine dygtige kolleger kan udvikle den bedst mulige løsning. Jeg har en stor kontaktflade og er på de store linjer med ind over det meste omkring Skifteportalen, og så har jeg et meget veludviklet servicegen, som jeg gør flittigt brug af”, forklarer han.

Der er mange forskellige fagligheder og kompetencer samlet om at udvikle Skifteportalen. Fælles for alle ansatte er ønsket om at lave et rigtigt godt system, fastslår Nikolaj Fricke desuden.

”Man får et stort ansvar og er fra dag et med til at forme et skelsættende offentligt it-system. Ledelsen giver mulighed for, at man kan søge i en anden faglig retning, hvis man finder ud af, at der er et andet aspekt af udviklingsarbejdet, der appellerer mere til en, og der er fokus på kompetenceudvikling. Jeg sad tidligere med interessenthåndtering. Det var spændende, men jeg kunne mærke, at jeg skulle noget andet, og min nuværende rolle passer også bedre til mine interesser og kompetencer. Vi har desuden et rigtig godt socialt miljø og et godt kollegaskab. Det betyder, i min optik, lige så meget som det arbejdsmæssige”.

Når Nikolaj ikke arbejder, spiller han håndbold, passer sin nyttehave og lytter til ret mange podcasts.

• Katrine Bork
• 47 år
• Har været med til udviklingen af det nye fogedsystem
• Er ved at tage efteruddannelsen ’Ny leder i staten’
• Gift og har to børn
• Bor i det samme hus i Ringsted på 20. år

Fra domstolsjurist til digital frontløber

At det kan være det, man mindst havde forestillet sig karrieremæssigt, der ender med at blive et velfungerende og udbytterigt arbejdsliv, er Katrine Bork et godt bevis på. På trods af, at hun betegner sig selv som ’ret analog’, har den 47-årige tidligere dommerfuldmægtig i dag en central position i den digitale transformation af domstolene.

Af Nana Vogelbein

Foto Kim Matthäi Leland

Hun har grebet de jobmæssige muligheder, der er kommet hendes vej. Ikke haft den helt store forkromede plan eller konsekvensberegnet flere år ud i fremtiden på sine karrierevalg. Mavefornemmelsen har altid været den største guide i Katrine Borks arbejdsliv.

Havde du for 10 år siden fortalt hende, at hun i dag ville være chef for it-fagsystemer, der varetager vedligeholdelsen og forvaltningen af Civilsystemet og de såkaldte DSI-systemer, i Center for IT (CIT) i Domstolsstyrelsen, var du blevet mødt af hendes boblende latter. Hun er nemlig ret analogt anlagt, fastslår hun. Brugen af NemID sker via det lille papkort. Appen til telefonen har hun ikke lige fået installeret.

Stå fast i kridtede sko

Det er viljen til at ville det, hun får stillet som opgave, der, den afslappede teknologiske tilgang til trods, har bragt Katrine Bork i en nøglerolle i en gigantisk digital transformation af domstolene.

Vejen til hendes nuværende stilling har haft flere stop. Som nyuddannet jurist i 1999 fik hun arbejde i Domstolsstyrelsens teknologikontor. Her var hun med til at udvikle DSI insolvens-skiftesystemet, der fortsat er i drift. Året efter flyttede hun og hendes mand til Ringsted. Katrine Bork søgte en stilling som dommerfuldmægtig i byen.

”Retten bestod af en dommer, en assessor og en fuldmægtig. Til min tiltrædelsessamtale lagde dommeren ikke skjul på, at det var noget af en skuffelse, at det var mig, der var blevet ansat. Det forstod jeg egentlig godt. Dommerfuldmægtigstillingen var ikke en uddannelsesstilling, og der kom jeg med 10 måneders it-arbejde i bagagen, helt grøn, og skulle overtage en portefølje af opgaver, som jeg absolut ingen erfaring havde med. Det var bare om at kridte skoene, smøge ærmerne op og stå fast”, erindrer Katrine Bork.

Et svært rolleskift

Og fast stod hun. Årene i Ringsted blev en slags mesterlære, som gav Katrine Bork indsigt i alle aspekter af hverdagen ved en ret. Syv år senere blev hun funktionschef for skifteretten ved den nystiftede ret i Næstved. To små børn gjorde dog, at opgaven blev for stor, og efter at have haft et par andre funktioner ved Retten i Næstved tiltrådte hun i begyndelsen af 2008 som advokatfuldmægtig.

”Jeg havde måske været i domstolsverdenen for længe, vænnet mig til at være neutral, for jeg havde svært ved at forene mig med advokatrollen. På et tidspunkt måtte jeg gøre op med mig selv, om det var sådan et arbejdsliv, jeg ville have. Det var det ikke. Jeg kunne mærke, at jeg skulle tilbage til domstolene, inden min orlov udløb”.

Insider-viden

En deltidsstilling ved Retten i Glostrup og en konstitution ved Østre Landsret senere befandt Katrine Bork sig igen ved Retten i Næstved. Hun arbejdede periodevis som dommerfuldmægtig i fogedretten og retsafdelingen, var juridisk sekretær for retspræsidenten og blev i en længere periode konstitueret som dommer.

”I 2017 blev jeg så indlånt til CIT som forretningsspecialist for et år. Det var noget af en omvæltning. Vanvittigt spændende, men jeg var på ret bar bund. Jeg blev sat til at forankre det nye civilsystem ved retterne, lave undervisningsmateriale og samarbejde med pilotretterne. Under forløbet blev jeg meget optaget af arbejdet med forandringsledelse som disciplin, og jeg besluttede mig for, at hvis der kom en ledig fastansættelse, ville jeg søge den”.

Stillingen kom. I perioden 2017-2018 deltog hun i implementeringen af civilsystemet og forløbet med at følge processen til dørs.

”Arbejdet bragte mig rundt i stort set alle byretter og overordnede retter i landet. Med undtagelse af retterne i Hjørring og Esbjerg er der ikke den lokale kantine, de kontorforhold og den dynamik, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med. Jeg kender mange kolleger i alle funktioner. For mig er det afgørende, at jeg har kendskab til de forskellige sider af domstolene. Det er jo medarbejderne ved retterne, som Domstolsstyrelsen primært udvikler it til. Forstår vi ikke behovene, rammer vi forkert”, fastslår hun.

Fælles ansvar og stort engagement

Da der i 2019 blev opslået en stilling som chef for it-fagsystemer i styrelsen, overvejede Katrine Bork nøje, om hun skulle søge.

”Jeg var jo bare en dommerfuldmægtig, der var kommet ind med firetoget. Jeg kan godt være en lidt utålmodig type og er bestemt ikke et teknisk geni. It-systemer kræver tid og teknologisk indsigt. Beslutningen om at søge fortryder jeg dog ikke et sekund. Jeg er blevet meget glad for personaleledelse, fordi det er så tilfredsstillende at se den udvikling i et menneske, som man kan være med til at skubbe i gang. Den indsats, vi yder, gør en positiv forskel for vores kolleger ved retterne, og vi gør alt, hvad vi kan, for at optimere og forbedre de systemtekniske løsninger, så arbejdsdagen og opgaveløsningen bliver bedre. Medarbejderne i enheden vil så gerne lykkes. Det gælder i hele organisationen. Vi deler et fælles ansvar, engagementet er højt, og jeg oplever en stor vilje til at opfylde vores forpligtelse for den tredje statsmagt”.

Dyb forståelse

Hendes bedste råd til medarbejdere ved retterne, som måske overvejer at prøve kræfter med et job i styrelsen, er kort: ’Prøv det’. Hun er klar over, at det kan lyde som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt.

”Det er en kæmpe omvæltning, for man kan ikke genkende noget fra sit arbejde ved retten, men det er også vildt spændende. Der gik nok tre måneder, fra jeg landede i styrelsen, til jeg forstod lidt af, hvad der blev talt om i CIT, og seks måneder, før jeg var komfortabel. Så faldt brikkerne på plads. Jeg kunne mærke, at jeg, qua min baggrund, havde et andet blik på arbejdet og behovene ved retterne. Og et andet blik på styrelsen. Jeg genkender begge siders tilgang og har en vigtig dybde i min forståelse. Når du kommer ind i styrelsen som forretningsspecialist fra en ret, bliver der virkelig lyttet til, hvad du har at sige”, forklarer Katrine Bork. Hun fortsætter:

”Hvis vi ikke får ’nyt blod’ ind fra retterne, risikerer vi som administration at miste vores dybe forankring i organisationen. Der er ofte mulighed for tidsbegrænsede stillinger i styrelsen, så i den optik er det rimeligt risikofrit at tage springet. Der er mange, som bliver hængende. De, som ikke gør, bringer ny viden om Domstolsstyrelsen med sig hjem til retten. Begge udfald er gavnlige for Danmarks Domstole. Administrationen er helt afhængig af, at der sker en udveksling af viden og indsigt fra retterne. Sker det ikke, går udviklingen i stå”, konkluderer Katrine Bork.

• Valborg Top
• 39 år
• Administrations- og sekretariatschef
• Retten i Helsingør
• Ansat pr. 1. april 2019 i Retten i Helsingør.
• Tidligere Advokatsamfundet og Statsforvaltningen

Dedikation og høj arbejdsmoral

Tekst og foto af Nana Vogelbein, september 2019

Mine første måneder har været fuldstændigt fantastiske. Jeg kom med helt åbne øjne og blev positivt overrasket over, hvor godt Retten i Helsingør fungerer som arbejdsplads og hus for borgerne. Samtidig er der en rigtig god stemning blandt de ansatte.
Den første tid, jeg var ansat, fløj afsted, og jeg fik hurtigt en travl og varieret hverdag. Jeg har overtaget mine opgaver fra en dygtig kollega, som fortsat er i huset, og det betyder, at jeg altid har en at sparre med, hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvordan jeg skal gribe en opgave an.

Den største udfordring for mig har været, at jeg gerne ville gøre alt perfekt fra dag 1. Jeg måtte dog sande, at jeg ikke kan nå det hele på én gang og derfor vænne mig til, at det er i orden ikke at være to skridt foran hele tiden. Heldigvis har jeg fra start oplevet stor opbakning fra retspræsidenten, som - udover at være dygtig til at lede huset - er en fantastisk sparringspartner.

I min stilling er der især brug for overblik, handlekraft, empati og mavefornemmelse med de forskelligartede opgaver, jeg dagligt bliver udfordret af. Jeg søgte jobbet, fordi jeg gerne vil være med til at præge en offentlig virksomhed i en positiv og bæredygtig retning. Jeg er overbevist om, at nøglen til succes med det, er, at bevare blikket for mennesker som den helt afgørende og værdifulde ressource.

Jeg er meget stolt af at være blevet en del af en arbejdsplads med så dedikerede medarbejdere. Og så meget arbejdsro. Der er musestille i huset, koncentrationen er høj, og der bliver knoklet igennem. Roen bidrager i den grad til, at vi får noget fra hånden, og det er med til at gøre Retten i Helsingør til en rigtig god arbejdsplads. Vi udretter noget. Hver dag.

• Marianne Lund Pedersen
• 60 år
• Bibliotekar
• Højesteret
• Ansat siden 1. januar 1997
• Uddannet folkebibliotekar

Tidsskrifter og Twitter

Fortalt til journalist Dorthe Studsgarth i 2018.

Jeg arbejder i en gammel hestestald med udsigt til ridebanen på Christiansborg. Folk går forbi og kigger ind og tror, det er et museum, men Højesterets bibliotek holder til her blandt de gamle krybber, som er bevaret. Her er ligeså godt, som her er flot. Det er nogle vidunderlige lokaler, og jeg elsker at gå på arbejde.

Bibliotekets samling af bøger er holdt op med at vokse, fordi mere og mere kan tilgås online. Snart kommer også alle udgaver af Folketingstidende til at ligge på nettet, og så får vi mere luft på hylderne. Dommerne har brug for Folketingstidende til at se, hvilket forarbejde der knytter sig til en lov, fx hvad der ligger af bemærkninger, og hvad der blev sagt i Folketingssalen under behandlingen. En række forarbejder til gældende love går tilbage til 1800-tallet, og dem holder vi også styr på her.

Min hovedopgave er at finde både bøger, som vil være relevante at indkøbe, og onlinesteder, som vi har brug for at købe os adgang til. Men det er fx også mig, der udsender et Tweet, når der falder en Højesteretsdom i en sag. I den mere kuriøse ende har jeg ansvaret for et lille museum, som vi har indrettet på et par af hylderne, som er pyntet med gaver, som medarbejderne har modtaget af udenlandske kollegaer.
Jeg har altid et par jurastuderende til at hjælpe mig i biblioteket. Når de afslutter studiet, plejer jeg at sige, at jeg håber at se dem igen som dommerfuldmægtige herinde. Men det er jeg holdt op med. Der kan nemt gå mindst fem år, før de er klar, og til den tid er jeg nok gået på pension.

29 år
Kontorfuldmægtig i fogedafdelingen
Retten i Sønderborg
Ansat som retsassistent 1. juni 2015, siden 1. oktober 2019 kontorfuldmægtig
Tidligere elev ved retten fra 2011-2013

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: Privat

Jeg går meget op i, at de fogedkunder, jeg møder, går herfra med en god mavefornemmelse og en lettelse. De skal føle, at de er blevet behandlet med respekt, og at der ikke er blevet set ned på dem. Vores brugere er ofte i en sårbar situation, og mange af dem giver udtryk for, at de slet ikke har sovet om natten før et møde. Det første jeg gør, når de træder ind ad døren, er at smile. Lægger jeg ud med at vise, at jeg er åben og positiv, forsvinder deres frygt eller irritation for det meste. Det er vigtigt, at vores fogedkunder ikke føler, at de blot er et nummer i køen.

I rettens handlingsplan for 2021 er der bl.a. sat fokus på, at vi skal være ensartede i den måde, vi kommunikerer på. Og at vi som medarbejdere skal huske på, at smil er den korteste vej mellem to mennesker. Den behandling og kommunikation, som brugerne oplever, skal være ens på tværs af rettens kontorer. Det må ikke være sådan, at brugerne oplever, at der er forskel på Retten i Sønderborg og afdelingskontorerne i Tønder og Haderslev.

Det bedste råd jeg kan give i forhold til brugerfokus er, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles, og at alle, uanset deres situation, skal behandles lige. Vi er alle forskellige steder i livet. Det skal man huske på. Empati er meget vigtig i fogedsager.

31 år
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden 1. februar 2017
Tidligere studentermedhjælp ved Østre Landsret

Tekst: Nana Vogelbein

Foto: privat

Hver gang jeg svarer telefonen, tænker jeg over at tilpasse mit svar til personen i røret. Vi får mange henvendelser fra borgere, og brugerfokus indgår som en helt naturlig del af stort set al vores kommunikation. De afgørelser, vi skriver, følger et bestemt format, der er lovmæssigt fastlagt. Ikke-professionelle brugere kan have svært ved at forstå afgørelsen. Derfor er det meget vigtigt, at den telefoniske kontakt og de breve, vi afsender, så til gengæld er i et sprog, der er i øjenhøjde med brugere uden jura-baggrund.

Vi diskuterede på en temadag i nævnet vigtigheden af, at vi undlader at bruge kancellisprog. At vores fokus skal være modtagerorienterede. Vi har desuden ændret flere af vores hjemmesidetekster og gjort dem endnu mere forståelige. Det skal fremgå helt klart og tydeligt for enhver, hvorfor vi f.eks. har givet en appeltilladelse.

Brugerfokus handler om at sætte sig i en anden persons sted, synes jeg. Derfor overvejer jeg altid, hvordan jeg ville udforme mit svar, hvis jeg skulle forklare mig til min kæreste, der ikke er jurist. Får man begyndt et godt og forståeligt sted, er sandsynligheden for, at mødet mellem os og brugeren ender godt, meget højere

Pernille Tinndahn Bøndergaard
Specialkonsulent
Procesbevillingsnævnet
Ansat siden marts 2019
Tidligere ansat som advokatfuldmægtig i Kromann Reumert

Jeg har forud for min ansættelse i Procesbevillingsnævnets sekretariat arbejdet som advokatfuldmægtig på et større advokatkontor.

Dagligdagen var dengang præget af meget korte deadlines samt et stort fokus på den enkelte klients forretning, hvilket bevirkede, at der var behov for at nå frem til den bedst mulige løsning for klienten inden for den - til tider - meget korte tidsramme.

En af de ting, jeg derfor virkelig sætter pris på ved mit arbejde i Procesbevillingsnævnet, er muligheden for at kunne fordybe sig i de enkelte juridiske problemstillinger, som de meget forskelligartede sager herinde rejser. Den høje faglighed bliver vægtet højt i Procesbevillingsnævnet, og de til tider meget komplekse juridiske spørgsmål giver sagsbehandleren rig mulighed for at dykke helt ned i en specifik og oftest yderst interessant flig af et retsområde. Den helt særlige ”feedback”, man som sagsbehandler får, når et nævn bestående af en række yderst kompetente og erfarne jurister vurderer ens arbejde i form af det notat, som vi udarbejder, er i min optik helt unik for arbejdet i Procesbevillingsnævnet.

Vi arbejder som generalister i ordets bredeste betydning, og den mulighed, vi har for at høre dommernes, advokaternes og professorernes vurdering af vores arbejde på ugentlig basis, har uden tvivl hjulpet mig med at finde min juridiske ”mavefornemmelse”.

”Nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”

3. april 2020. Interview i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Fra den ene dag til den anden ændrede arbejdslivet sig markant for domstolenes mere end 2200 medarbejdere.

Et nødberedskab, som blev iværksat som følge af corona-pandemien, har stillet nye krav til måden, som retternes ansatte arbejder og kommunikerer på.

Allerede under statsministerens pressemøde den 11. marts, som varslede nødberedskab bl.a. hos Danmarks Domstole, begyndte de første mails at tikke ind i retspræsident ved Retten i Aalborg, Malene Urups, indbakke. Beskederne kom fra medarbejdere, som meldte sig frivilligt til at være en del af nødberedskabet.

”Vi var hurtige til at omstille retten og havde fra begyndelsen fokus på at få hjemmearbejdet i gang med det samme. Medarbejderne har udvist stort engagement og kreativitet med fokus på, at vi ikke skal samle til bunke, men fortsat varetage flest mulige opgaver. Omstillingsparatheden har været imponerende, og nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”, fortæller Malene Urup.

Malene Urup, retspræsident ved Retten i Aalborg. Foto: Lars Krabbe, september 2019.

Den tætte kommunikation

Retten fik hurtigt etableret virtuelle møderum, hvor først ledelse, og senere også medarbejdere, mødes på kryds og tværs. Fordi den fysiske kontakt mellem rettens medarbejdere er begrænset til de få ansatte, som skal møde op i retten, har Malene Urup og den øvrige ledelse lagt stor vægt på at opretholde en tæt kontakt og kommunikation.

”Jeg orienterer stort set dagligt de cirka 90 medarbejdere om status på forskellige områder, og internt i afdelingerne foregår der tillige megen kommunikation, også virtuelt. Alle afdelinger har en medarbejder, der indgår i nødberedskabet. Medarbejderen, der sidder i retten, er med til at skabe overblik og videndele. Forberedelsesafdelingen er helt digital og kører næsten som normalt, bare hjemmefra, mens andre afdelinger er papirbaserede. Medarbejderne her skal med mellemrum forbi retten for at hente og aflevere sager. Det er blevet sat i system, og afhentningen er blevet organiseret, så der ikke er kontakt mellem medarbejderne”, siger retspræsidenten.

En uventet gevinst

Fordi stort set alle fysiske retsmøder er sat på hold under nødberedskabet, er der blevet frigivet tid til at kigge på nogle af de opgaver, som rettens medarbejdere ellers har svært ved at nå til daglig. En medarbejder har fået mulighed for at få set på et nyt indberetningssystem, som der ikke tidligere har været tid til at sætte sig ind i, mens andre medarbejdere har kastet sig over gennemgang af sagsgangsbeskrivelser og oprydning på intranet og computerdrev. Der er også blevet set på blanketter, der kan lette stævningsmændenes indberetninger af honorar, ligesom medarbejdernes adgangsrettigheder i systemerne er ved at blive gennemgået. Og så har hjemmearbejdspladserne kastet en anden uventet gevinst af sig, fastslår Malene Urup.

”Medarbejdere med mindre børn hjemme er naturligt udfordrede i forhold til hjemmearbejdet, men de fleste medarbejdere oplever, at de får god arbejdsro derhjemme, og vi kan se, at effektiviteten blandt de ansatte, som arbejder på distancen, er høj. Dommerne og de øvrige jurister behandler, ud over de kritiske sager, der bliver behandlet ved fysisk fremmøde, egnede sager på skriftligt grundlag. Hvor vi før ikke har haft tradition for at lade kontorpersonalet arbejde hjemmefra, kan der fremover være anledning til at overveje hjemmearbejde i højere grad. Det har flere allerede fremsat ønske om. Vi har under de første uger af beredskabet høstet nogle positive erfaringer, hvoraf nogle peger ind i domstolenes overordnede strategi, og de vil, i et eller andet omfang, få indflydelse på den måde, vi tilrettelægger arbejdet i retten fremover”.

På forkant med sagsbunker

Både samarbejdspartnere og borgere har været forstående i forhold til situationen, og rettens samarbejdspartnere har også været hjælpsomme og fleksible i forhold til at få arbejdet afviklet, fortæller Malene Urup. Retten har i øjeblikket ekstra fokus på sager, der er berammet til efter påske og derefter. Sagerne er klar til at blive behandlet, når der bliver åbnet op for fysiske retsmøder.

”Vi arbejder målrettet på at gøre mest muligt klar til en normal hverdag. Der vil være områder, hvor arbejdsbyrden vil være mærkbart større, når vi vender tilbage, men medarbejderne er indstillet på, at vi i videst muligt omfang skal være på forkant. Oven i sagsbunkerne er ingen interesseret i at komme tilbage til opgaver, som kunne være løst”, siger hun.

IT er helt essentiel for domstolenes hverdag

6. april 2020 - interview med teamleder for Domstolsstyrelsens It-service og Support i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Da Danmarks Domstole overgik til nødberedskab, måtte Domstolsstyrelsens it-support hurtigt sørge for at sikre fjernopkobling til domstolenes mange medarbejdere, hvoraf de fleste aldrig havde arbejdet på distancen før.

Når man pludselig skal sørge for fjernopkobling til mange hundrede hjemmearbejdende kolleger på meget kort tid og samtidig yde telefonisk support til en hel organisation fra fastnettelefoner, som står på en arbejdsplads, man helst ikke skal opholde sig på, stilles der krav til ens kreativitet.

Heldigvis er Marianne Sørensen, teamleder for Domstolsstyrelsens IT-service og Support, svær at slå ud af kurs.

”Den hverdag vi kendte, blev ret hurtigt lukket ned, og alle medarbejdere, også i it-supporten, blev sendt hjem. Supporttelefonen blev viderestillet til akuttelefonen, og de reservemobiltelefoner, vi havde, blev fordelt og sat op blandt it-supportens medarbejderne. Vi kunne derfor straks gå i gang med at hjælpe de ansatte ved Danmarks Domstole hjemmefra via telefon, mail og sager, som blev meldt ind i sagssystemet”, siger Marianne Sørensen og fortsætter:

”Fjernopkobling kræver en licens, som koster penge, og der havde hidtil kun været et begrænset antal licenser ved domstolene. De tilgængelige licenser blev i første omgang fordelt mellem retterne, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. I baggrunden arbejdede ledelsen hårdt på at skaffe 2000 yderligere licenser til fjernopkobling, så flest muligt medarbejdere kunne arbejde hjemmefra”. Det lykkedes på kort tid at skaffe de nødvendige ekstra licenser.

En ny virkelighed

Kun en lille del af medarbejderne ved Danmarks Domstole havde før nødberedskabet arbejdet fra en fjernopkobling. Det blev en læringsproces for såvel brugere som it-supportere, og kommunikationsbehovet var enormt. Flere hundrede sager indløb til Domstolsstyrelsens it-support i begyndelsen af nødberedskabet.

”I takt med at vi hjalp kollegerne i gang med at arbejde hjemmefra, skulle vi også bistå med at sikre virtuelle mødefora. Udover den tekniske del omkring selve installationen, gjaldt det også om at sikre, at medarbejderne fik viden om, hvordan de skulle bruge de forskellige tjenester, herunder hvad de måtte og ikke måtte”, forklarer Marianne Sørensen.

Alle instanser arbejdede på højtryk for at tilpasse retningslinjer og sikre ensartethed under de nye vilkår. It-supporten begyndte tidligt i forløbet at kommunikere vejledninger og tips og tricks ud i organisationen for at sikre, at domstolenes medarbejdere var bedst muligt klædt på til at hjælpe sig selv og kunne varetage blandt andet de kritiske sager, som af retssikkerhedsmæssige årsager skulle og skal gennemføres under nødberedskabet.

”Vi stod pludselig i en virkelighed med nye værktøjer, som også gav nye tekniske udfordringer. De blev håndteret og løst løbende i tæt samarbejde med teknikere og it-leverandører. Der var pres på i mange dage, og vi uddelegerede ansvarsområder og specialiserede os for at være så effektive som muligt. Det lykkedes, og vi er tilfredse med, hvor hurtigt alle medarbejdere fik adgang til deres systemer hjemmefra”, siger Marianne Sørensen.

Stærk holdånd

Teamlederen lægger ikke skjul på, at det indtil videre har været en hektisk og intens proces at være med til at varetage den it-supportmæssige del af nødberedskabet. To daglige online-møder i teamet og tæt kontakt via virtuelle gruppesamtaler og mails har bidraget til at sikre, at Danmarks Domstole har kunnet holde dampen oppe rent teknologisk under corona-krisen.

”Det har skærpet holdånden, både i it-driftsenheden, men også i organisationen generelt, hvor samarbejdet har været fantastisk. Vi befinder os i en usædvanlig situation, og det skærper ens fokus og presser alle til at tænke anderledes. Grænser er overskredet og gamle, til tider begrænsende, overbevisninger er kommet på museum. Det har åbnet for en større fleksibilitet i forhold til at se nye muligheder i forbindelse med den daglige opgaveløsning”, vurderer hun.

Vigtig menneskelig interaktion

Det er over tre uger siden, at Marianne Sørensen sidst har set sine team-kolleger fysisk. Hun og hendes kolleger savner den menneskelige kontakt, bevægeligheden og den tætte faglige sparring på kontoret. Virtuel kontakt er og bliver ikke det samme, som at være til stede i samme rum, fastslår Marianne Sørensen.

”Teknologisk er organisationen vokset under nødberedskabet, og medarbejderne er vokset med opgaverne og i hver deres rolle. Alligevel står det efter den første periode af nedlukningen klart, at man ikke kan erstatte den menneskelige interaktion. Det giver en anden energi at være fysisk til stede med sine kolleger. Jeg glæder mig til at komme tilbage i styrelsen, og det bliver spændende at evaluere på vores håndtering af nødberedskabet. Derefter skal vi se på, hvordan vi kan inddrage erfaringerne med it og brugerfokus under nedlukningen i arbejdsdagen fremover. Der er helt sikkert vigtig læring, vi kan gøre brug af på den anden side af nødberedskabet”, lyder det fra Marianne Sørensen.

En ny hverdag i retten

Da Danmarks Domstole genåbnede den 27. april 2020, mødte mange ansatte ind til en hverdag under helt nye forudsætninger. I Helsingør har man haft succes med at balancere sagsafvikling og sundhedsmæssige hensyn.

Allerede i dagene efter genåbningen af Danmarks Domstole tog Retten i Helsingør hul på flere straffesager. Syv ud af rettens ni retssale er store nok til domsmandssager med én tiltalt, mens de resterende to retssale er rummelige nok til, at der kan afvikles sager med to eller flere tiltalte. I flere af salene er dommer og domsmænd adskilt af plexiglas, og der er altid fire kvadratmeter til hver enkelt af de tilstedeværende i retssalen. Overalt i bygningen er der opsat afspritningsstationer og afstandsmarkeringer

”Vores førsteprioritet er at skabe rammerne for, at vores brugere, ansatte og besøgende kan overholde de sundhedsmæssige anbefalinger, så vi minimerer smitterisikoen. Fra genåbningstidspunktet har vores niveau for gennemførsel af sager været godt, og de straffesager, vi allerede er begyndt at afvikle, er forløbet meget fint. Ved vores udkørende aktiviteter har vi forud for mødet særlig fokus på, om de sundhedsmæssige anbefalinger kan praktiseres. Det kan være en udfordring. Vi er ligeledes udfordret på tvangsauktioner, hvis der kommer mange bydere, fordi vi aldrig i forvejen er helt klar over, hvor stor interesse der vil være for en specifik tvangsauktion. Det kan blive problematisk rent pladsmæssigt. Derudover fungerer retten tæt på normalt”, siger Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør.

Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør. Foto: Lars Krabbe, maj 2019

Den menneskelige faktor

Retten har allerede nu fokus på at få omplaceret en stor nævningesag med otte tiltalte, som skal begynde til efteråret. De ansatte arbejder i det hele taget i højeste gear for at få berammet og omberammet de sager, som har ligget stille under nedlukningen af Danmarks Domstole. Der skal desuden findes alternative lokaler til møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, UKN, hvor der er mange deltagere til stede.

”Vi hiver ikke en 10-årig ind i en stor retssal, fordi der er plads nok. Det vil virke afskrækkende og chokerende på et barn. Der er en menneskelig faktor, som vi må og skal tage hensyn til, og formålet med UKN er dialog i øjenhøjde omkring et ganske almindeligt bord. Det ændrer covid-19 ikke ved”, fastslår Henrik Johnsen.

Dedikerede medarbejdere

Det gik hurtigt med at få lukket retten ned i miden af marts måned, da corona-krisen for alvor ramte landet. Henrik Johnsen er positivt overrasket over, hvor godt borgerne tog imod nedlukningen og fremhæver samtidigt sine medarbejderes fleksibilitet og gå-på-mod. Både da de skulle til at arbejde på distancen fra den ene dag til den anden, og da det stod klart, at retten skulle genåbne under nogle helt nye forudsætninger.

”Der er blandt andet blevet knoklet for at få opmålt og afmærket retssale, voteringsværelser, atriumområde og andre fællesområder. Der opstår hver dag mindre sundhedsrelaterede spørgsmål. Det kræver fleksible og løsningsorienterede medarbejdere. Det skorter ikke på dedikation, og jeg er i den heldige situation, at vi har mange medarbejdere, som banker på for at komme tilbage i retten, hvor det giver allerbedst mening for dem at udføre deres arbejde”, konkluderer retspræsidenten.

• Mikkel Bach Kristensen
• 31 år
• It- og vagtfuldmægtig
• Retten i Holstebro
• Ansat pr. 1/12-2018
• Tidligere EDB-Centret Holstebro, AV-distribution

Telefonsupport og kreativitet

Tekst: Nana Vogelbein, foråret 2020

Beskeden om nedlukning kom jo meget pludseligt, og da jeg er den eneste it-mand hos os, fik jeg fra den ene dag til den anden virkelig travlt med blandt andet at finde opladere til alle medarbejdere og sørge for, at der var VPN-opkoblinger nok. Der gik et stykke tid, før alle hjemmearbejdspladser var oppe at køre, og jeg brugte mange timer i telefonen under den første periode af nedlukningen. Der var ikke mange af mine kolleger, som jeg ikke talte med. Jeg måtte bare klø på og forsøge at hjælpe så godt som muligt. Under nedlukningen havde jeg desuden et par vagter i retten, fordi der var nogle særligt kritiske sager, som skulle gennemføres.

Det var specielt at komme tilbage i retten på fuld tid, da vi genåbnede. Der var jo ingen, der havde erfaring med at håndtere sådan en situation. Min første opgave blev at finde håndsprit. Det lykkedes, men leverandøren havde hverken pumper eller forstøvere. Jeg måtte derfor købe og tømme sæbedispensere og glasrens, som jeg kunne bruge pumperne og forstøverne fra. Min kreativitet blev sat på prøve, og jeg måtte finde på alternative løsninger i en fart.

Den første uge efter genåbningen var stressende, travl og anderledes, men nu er hverdagen tæt på at være normal igen. Det er forskelligt, hvordan vi som mennesker har reageret på corona-krisen. Både jeg og mine kolleger overholder de sundhedsmæssige retningslinjer, men der er f.eks. forskel på, hvor meget folk har behov for at spritte af, ud over når de skal. Vi kører i et meget højt tempo sagsmæssigt, fordi vi skal indhente mest muligt hurtigst muligt, og det giver sved på panden. Men derudover er jeg glad for at være tilbage. Det er nemmere at hjælpe hinanden, når man fysisk er til stede i de samme lokaler.

• Diana Valin Bertelsen
• 46 år
• Kontorfuldmægtig, udlært advokatsekretær
• Retten i Esbjerg
• Ansat pr. 1. januar 2017
• Tidligere Advokathuset i Esbjerg samt advokatfirmaet Hjerrild & Bisgaard

Fra arbejde på distancen til en ny hverdag

Tekst: Nana Vogelbein, foråret 2020

Vores hjemsendelse gav en underlig følelse. Vi vidste ikke, hvornår vi skulle møde på arbejde igen, og i begyndelsen, da uvisheden om coronavirussen var stor, føltes alting ubehageligt og usikkert. Der gik en lille uge, fra jeg blev hjemsendt, til jeg havde fået etableret hjemmearbejdsplads. Jeg nåede at arbejde hjemmefra to dage, hvor jeg passede akuttelefonen og embedsmailen, før jeg blev kaldt på arbejde. Vores vagt skulle holde ferie, så jeg blev bedt om at varetage hendes arbejdsfunktioner i retten med hjælp fra en kollega.

Det er rart at være tilbage på arbejde og få lov til at udføre mit arbejde, som jeg sætter en ære i. Jeg er superglad for plexiglasset, der er blevet sat op i informationen. Det giver mig en tryghed i disse tider.  Man skal ikke hele tiden være ræd for, om borgerne kommer for tæt på, og være bange for, at afstanden ikke overholdes. Det er dejligt, at hverdagen er ved at normalisere sig igen, og vi har fået berammet masser af sager, som behandles.

Jeg har altid sprittet mine hænder meget af. Også før corona. Jeg har mange ”fingeraftryk” i informationen, så god hygiejne er meget vigtig for mig. De største ændringer i min arbejdsdag er, at jeg hele tiden skal være opmærksom på, at borgerne ikke står for tæt, at der ikke går flere end maks. to personer ind i elevatoren, og at afstandskravene overholdes. Disse forholdsregler er jeg meget opmærksom på. Når jeg taler med mine kollegaer, holder vi også afstand. Det giver nogle udfordringer, forstået på den måde, at når man f.eks. skal have instruktioner fra it-afdelingen, som skal vises på skærmen, skal man sørge for, at man ikke kommer til at stå eller sidde for tæt. Ellers gør jeg, som jeg plejer: møder på arbejde glad og med en positiv tilgang til tingene. Mit motto er: ”Smil til verden, og den smiler igen”.