Dokumentation for lovligt forfald

Under en omfangsrig og langvarig straffesag om økonomisk kriminalitet med flere tiltalte gav en af de tiltalte ikke møde på et retsmøde i byretten den 24. august 2020. Den tiltaltes forsvarer henviste på retsmødet til en lægeattest til dokumentation af sygdom som lovligt forfald ved møde i retten, og hvoraf det blandt andet fremgik, at den tiltalte var præget af stress og følgesygdomme (mavesår, hovedpine, migræne og depressive tendenser, isolationstendens, angst og erindringer om voldsomme episoder), og at disse lidelser blev provokeret og forværret ved langvarige retsmøder. Videre fremgik, at det aktuelle sygdomsforløb begyndte efter varetægtsfængslingen og blev forværret i 2019, og at den tiltaltes sygdom var til hinder for fremmøde i retten i seks uger, dog således at dette ikke gjaldt et kortvarigt fremmøde af op til en times varighed. Lægeerklæringen var udfærdiget på baggrund af en personlig undersøgelse af den tiltalte foretaget den 21. august 2020.

Byretten fandt, at den tiltalte havde lovligt forfald

Byretten fandt på baggrund af lægeerklæringen, at der forelå dokumentation for lovligt forfald for den tiltalte, dog således at der kunne gives møde i op til en time. Byretten stillede på nuværende tidspunkt ikke krav om indhentelse af speciallægeerklæring, men anførte i den forbindelse, at hvis der måtte opstå spørgsmål om sygemelding ud over de anførte 6 uger, ville der blive stillet krav om dokumentation ved speciallægeerklæring (speciallæge i psykiatri).

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Landsretten fandt under hensyn til det oplyste om den tiltaltes sygdom, at lægeerklæringen ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for den tiltaltes lovlige forfald, og at den tiltalte derfor ikke kunne anses for at have lovligt forfald.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00607.