Kære af afgørelse truffet efter databeskyttelsesloven

Under behandlingen af en arbejdsskadesag i byretten mellem et forsikringsselskab og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodede den skadelidte under et retsmøde byretten om, at den skadelidtes cpr-nr. blev udeladt af sagens akter, hvilket forsikringsselskabet protesterede imod. Byretten traf under retsmødet beslutning om spørgsmålet, hvorefter anmodningen om, at parterne skulle udelade skadelidtes cpr-nr. i de fremlagte dokumenter, blev taget til følge. Byretten fandt det ikke godtgjort, at oplysningen om cpr-nr. var nødvendig for sagens oplysning og afgørelse.

Forsikringsselskabet ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse efter retsplejelovens § 389 a til at kære byrettens beslutning til landsretten, hvilket Procesbevillingsnævnet i juni 2020 meddelte tilladelse til. Forsikringsselskabet kærede herefter med nævnets tilladelse efter retsplejelovens § 389 a beslutningen til landsretten.

Landsretten afviste kæremålet

Landsretten fandt, at byrettens afgørelse var afsagt som led i varetagelsen af rettens judicielle funktioner, jf. databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., og at kære af afgørelser truffet i medfør af databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., måtte anses for at være udtømmende reguleret i bestemmelsen, hvorfor retsplejelovens §§ 389 a og 394, stk. 2, ikke fandt anvendelse.

Landsretten udtalte endvidere, at det af databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 4. pkt., fremgår, at kærefristen er 4 uger, og at databeskyttelsesloven ikke ses at indeholde hjemmel til undtagelsesvist at tillade kære efter kærefristens udløb. Landsretten modtog kæreskriftet den 25. juni 2020, og kæreskriftet var således først indleveret efter kærefristens udløb. Landsretten afviste herefter kæremålet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00223.