Spildevandsselskabs forsyningspligt

Sagen angår et tilfælde, hvor der fra en erhvervsejendom, for hvilken der ved tilslutning til et spildevandsanlæg er betalt tilslutningsbidrag efter reglerne om erhvervsejendomme, sker udstykning af parceller med henblik på opførelse af boliger, hvorved der er behov for yderligere spildevandsforsyning. Ejendommen er beliggende i et område, der i en kommunal spildevandsplan er placeret i spildevandsselskabets kloakeringsområde. En del af det pågældende område skal i henhold til et tillæg til spildevandsplanen kloakeres på privat foranstaltning og efterfølgende offentligt overtages, hvorved menes, at spildevandsselskabet skal overtage det spildevandsanlæg, som vil blive etableret af ejeren af ejendommen i forbindelse med udstykningen. 

I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering og overtagelse af spildevandsanlægget mellem spildevandsselskabet og ejeren, var der uenighed om, hvem der skulle betale for etableringen af spildevandsanlægget, herunder for udgifterne i forbindelse med den separate private kloakering.

Spørgsmålet blev af ejeren indbragt for byretten, der herefter skulle tage stilling til, om spildevandsselskabet var forpligtet til at føre en stikledning til spildevand frem til grundgrænsen for hver af de udstykkede boligejendomme i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, og om spildevandsselskabet i givet fald i konsekvens heraf var forpligtet til at betale vederlag for overtagelsen af det spildevandsanlæg, som ejeren havde udført i forbindelse med udstykningen, jf. spildevandsbetalingslovens § 6, stk. 1.

Byretten frifandt spildevandsselskabet

Byretten fandt, at det forhold, at ejeren af ejendommen havde besluttet at omdanne ejendommen med den følge, at der skulle etableres et nyt spildevandsanlæg inden for den oprindelige ejendoms skelgrænser, ikke kunne føre til, at spildevandsselskabet derved – inden overtagelsen af anlægget – fik udvidet sin forsyningspligt efter miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. Byretten lagde i den forbindelse vægt på, at den oprindelige ejendom var tilsluttet spildevandsforsyningen, og at der ikke ville blive opkrævet tilslutningsafgift, fordi den oprindelige ejendom tidligere havde betalt en sådan som erhvervsejendom.

Byretten fandt endvidere, at spildevandsbetalingslovens § 6, stk. 1, i et tilfælde som det foreliggende, hvor spildevandsselskabet havde opfyldt sin forsyningspligt i forhold til den oprindelige ejendom, ikke skabte en selvstændig forpligtelse til at betale for overtagelsen af et nyopført anlæg inde på samme ejendom. Byretten lagde herved vægt på formålet med indførelsen af betalingsloven og herunder ønsket om at skabe rimelige og ligelige økonomiske vilkår mellem ejerne af de private anlæg indbyrdes og for deltagerne i kloakforsyningen som helhed.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten fandt, at bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1, måtte forstås således, at boligejendomme, der udstykkes fra en allerede tilsluttet erhvervsejendom inden for forsyningsselskabets eksisterende kloakeringsområde, er omfattet af spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt, herunder pligten til at føre stikledning frem til de udstykkede ejendommes grundgrænse.

Da spildevandsselskabet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1, var forpligtet til at føre stikledning frem til de udstykkede ejendommes grundgrænse, fandt landsretten endvidere, at den manglende adgang til at opkræve tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykningen ikke i sig selv kunne medføre, at spildevandsselskabet blev fritaget for at yde ejeren godtgørelse for den eventuelle værdi af det spildevandsanlæg, som ejeren havde udført med henblik på de udstykkede ejendommes spildevandsforsyning, jf. spildevandsbetalingslovens § 6, stk. 1.

Landsretten tog herefter ejerens subsidiære påstand om betaling af godtgørelse for overtagelse af spildevandsanlægget til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0067.