Virkningerne af fri proces i forhold til særskilte kæremål

Personen blev i sommeren 2019 i medfør af retsplejelovens § 328 meddelt fri proces til i en byretssag, der var anlagt mod personen om betaling for mangler ved en andelsbolig, at nedlægge påstand om frifindelse og subsidiær påstand om betaling af renter af et tilbageholdt beløb. Byretten udmeldte i sagen syn og skøn, og i den forbindelse indleverede sagsøger et skønstema. Byretten godkendte skønstemaet, dog med den ændring at nogle spørgsmål skulle udgå. Sagsøgeren ønskede at kære denne beslutning til landsretten, hvilket Procesbevillingsnævnet i juni 2019 meddelte tilladelse til.

Under kæremålet nedlagde sagsøgeren (nu kærende) påstand om, at de pågældende spørgsmål skulle indgå i skønstemaet. Sagsøgte (nu indkærede) nedlagde påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt i en kendelse af 22. august 2019, at byrettens beslutning skulle ændres således, at de pågældende spørgsmål kunne forelægges skønsmanden til besvarelse. Kærende fik således medhold i kæremålet. For så vidt angår kæremålsomkostningerne bestemte landsretten, at indkærede skulle betale 2.500 kr. til kærende.

I en meddelelse til landsretten i oktober 2019 rejste indkærede det spørgsmål, om det rettelig var statskassen, der skulle bære kæremålsomkostningerne på 2.500 kr., og ikke indkærede, da indkærede havde fri proces i sagen for byretten.

Landsretten fandt, at afgørelsen om sagsomkostninger ikke skulle ændres

I en kendelse af 18. november 2019 fandt landsretten, at bevillingen til fri proces angik sagens behandling i byretten, og at den således ikke omfattede omkostninger ved behandlingen af et kæremål, uanset om den part, der havde fri proces, var kærende eller indkæret, jf. retsplejelovens § 331, stk. 4 og 5. Landsretten fandt således, at der ikke var grundlag for at ændre afgørelsen af 22. august 2019.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0568.