Modregning mellem erhvervsevnetabserstatning og POEA-kompensation

Under udførelse af sit arbejde på et dansk skib var en filippinsk statsborger (herefter skadelidte) udsat for en arbejdsulykke. En filippinsk appeldomstol bestemte, at skadelidte havde krav på såkaldt POEA-kompensation på 10.075 USD, hvilket beløb ansvarsforsikringsselskabet for det danske rederi udbetalte til skadelidte.

De danske arbejdsskademyndigheder anerkendte ulykken som en arbejdsskade. Skadelidte blev i henhold til arbejdsskadesikringsloven tilkendt godtgørelse og erstatning, herunder erstatning for tab af erhvervsevne, hvilket beløb rederiets arbejdsskadeforsikringsselskab skulle udbetale.

Der opstod herefter tvist om, hvorvidt der i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, kunne ske modregning, således at arbejdsskadeforsikringsselskabet med frigørende virkning kunne udbetale erhvervsevnetabserstatningen tilkendt skadelidte i medfør af arbejdsskadesikringsloven til ansvarsforsikringsselskabet, der havde udbetalt POEA-kompensationen. Ankestyrelsen traf afgørelse om, at sådan modregning ville være i strid med arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, idet styrelsen fandt, at der ikke var tale om erstatningsbeløb af samme art.

Byretten fandt, at der ikke kunne ske modregning og frifandt derfor Ankestyrelsen

Byretten anførte, at POEA-kompensationen udbetales efter et i et skema fastlagt beløb, der er afhængig af, hvilken skade arbejdstageren har pådraget sig, mens erhvervsevnetabserstatningen efter arbejdsskadesikringsloven ydes for det konkrete økonomiske tab, som skadelidte har lidt eller vil komme til at lide.

Byretten fandt herefter, at der ikke var tale om erstatningsposter af samme art, hvorfor der ikke kunne ske modregning i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, og Ankestyrelsen blev derfor frifundet.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten anførte blandt andet, at navnlig i lyset af formålet med POEA-kompensationen måtte denne betragtes som kompensation for den tilskadekomnes tab af erhvervsevne. Det forhold, at beregningen af POEA-kompensationen var standardiseret og således i modsætning til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ikke var konkret tabsafhængig, kunne efter landsrettens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Videre anførte landsretten, at det ikke kunne kræves, at en godtgørelse eller erstatning, der var udbetalt efter udenlandske regler i alle henseender skulle være fuldstændig identisk med den godtgørelse eller erstatning, der udbetaltes efter arbejdsskadesikringsloven. Endelig lagde landsretten vægt på, at formålet med arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, var at undgå dobbelterstatning.

Landsretten fandt herefter, at arbejdsskadeforsikringsselskabet med frigørende virkning kunne have udbetalt et beløb svarende til 10.075 USD af erhvervsevnetabserstatningen til ansvarsforsikringsselskabet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0186.