04 mar 2021
Procesbevillingsnævnet
Udvisning af EU-borger
Procesbevillingsnævnet har den 2. marts 2021 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 27. oktober 2020 (S-1526-20).
Den tiltalte var EU-borger og havde ifølge egne oplysninger opholdt sig i Danmark siden 2013. Tiltalte, som ikke beherskede dansk i hverken skrift eller tale, havde haft arbejde flere forskellige steder i Danmark og var nu manager på en gård. Tiltalte boede alene i en lejlighed og var dagligt i telefonisk kontakt med sin familie i sit hjemland. Tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte havde i forening med to medgerningsmænd forsøgt at begå indbrud i en tøjforretning, hvilket mislykkedes, da de blev forstyrret i deres gerning. Én af medgerningsmændene havde forsøgt at åbne et vindue i tøjforretningen med en skruetrækker, men vinduet gik i stykker. Tiltalte havde stået i en passage, der lå op til tøjforretningen, med noget sort foran ansigtet, mens han kiggede til højre og venstre.
Byretten idømte fængsel i 40 dage og udviste tiltalte med indrejseforbud i 4 år
Byretten fandt, at tiltalte ved det beskrevne forhold havde gjort sig skyldig i indbrudsforsøg begået i forening med to medgerningsmænd, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a, jf. § 21, og fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Byretten, som lagde til grund, at tiltalte havde haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 6 måneder, fandt efter forholdets karakter og grovhed, at tiltaltes kriminalitet udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet og om tiltaltes personlige forhold fandt byretten, at udvisning af tiltalte ikke var i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivet.
Landsretten stadfæstede dommen
Landsretten, der af de af byretten anførte grunde tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig som sket, og at straffen passende var udmålt til fængsel i 40 dage, fandt ligesom byretten, at tiltalte havde haft lovligt ophold i Danmark siden december 2018. Landsretten var endvidere enig med byretten i, at udvisning med indrejseforbud i 4 år ikke var i strid med opholdsdirektivets artikel 27. Landsretten stadfæstede således dommen.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01394.