Kompetencespørgsmål ved domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse

Kvinden havde været tvangsindlagt og -tilbageholdt i en periode på omkring fire måneder. Kvinden klagede over frihedsberøvelsen allerede en uge efter at være blevet tvangsindlagt. Det Psykiatriske Patientklagenævn kom frem til, at frihedsberøvelsen var lovlig. Kvinden klagede over afgørelsen, der blev indbragt for retten. Byretten afsagde dom i sagen, mens kvinden fortsat var frihedsberøvet.

Byretten prøvede ikke den del af frihedsberøvelsen, som ikke havde været prøvet administrativt

Byretten kom frem til, at frihedsberøvelsen i perioden fra tvangsindlæggelsen og til Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse var lovlig. Byretten anså sig ikke kompetent til at tage stilling til frihedsberøvelsen i perioden efter afgørelsen og frem til hovedforhandlingen i byretten, idet frihedsberøvelsen skulle prøves af Det Psykiatriske Patientklagenævn i første instans.

Landsretten kom frem til, at domstolene havde kompetence til at prøve hele frihedsberøvelsen

Landsretten fandt, at domstolene havde kompetence til også at prøve frihedsberøvelsen i tiden efter Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse, selvom denne del af frihedsberøvelsen ikke havde været genstand for administrativ prøvelse i første instans. Landsretten kom herefter frem til, at frihedsberøvelsen havde været lovlig i hele perioden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/09268.