Gå til sidens indhold

Retten i Grønland

Retten i Grønland

Her kan du læse mere om Retten i Grønlands organisation og opgaver samt om sagsbehandlingstider og årsberetninger.

Samtidig vejleder juristerne ved Retten i Grønland kredsretterne, hvis de har juridiske spørgsmål.

Retten i Grønland varetager insolvenssager – for eksempel konkurs og gældssanering. Retten i Grønland varetager også registrering af rettigheder.

Kredsretterne kan henvise særlige civile sager, fogedsager, skiftesager og kriminalsager til Retten i Grønland, hvis de er komplicerede eller principielle.

En part i en særlig civil sag eller en fogedsag kan bede om at få sagen henvist til Retten i Grønland, hvis sagen har en meget indgribende betydning for vedkommende. Dette gælder ikke i kriminalsager.

Retten i Grønland er oprettet i forbindelse med retsreformen, der trådte i kraft ved nytåret 2010. Formålet var blandt andet at gøre kredsretterne uafhængige af landsretten, der tidligere bistod dem med vejledning.

Organisation

Retten i Grønland bistår kredsretterne og administrationen af domstolene.

Sidst opdateret: 31. januar 2024