30 nov 2020

Retten i Svendborg

4 mænd idømt for indsmugling af ca. 100 kg. kokain

Retten i Svendborg har den 30. november 2020 dømt fire mænd fra Letland, Litauen og Rusland for den 15. februar 2020 at have indsmuglet 100 kg. kokain til Danmark.

Kokainen blev transporteret på et skib, der kom fra Mexico og Honduras og skulle videre til Sankt Petersborg.

Den ene af de dømte, der sejlede på skibet, smed fire vandtætte sække med kokain over bord, da skibet var ud for Nordlangeland. Sækkene blev samlet op af to af de dømte, der var sejlet ud i en mindre Ribbåd. Den fjerde tiltalte ventede på land og fik overdraget kokainen, som blev lagt i en bil. To tiltalte blev anholdt i bilen med kokainen, mens den tredje tiltalte blev anholdt, da han kom til Spodsbjerg med Ribbåden.

Politiet bordede fragtskibet, hvor den fjerde og sidste tiltalte blev anholdt.

Endvidere blev den ene tiltalte dømt for at være flygtet fra Vestre Fængsel den 28. juli 2020 ved at have firet sig ned fra 4. sals højde.

Alle de tiltalte blev udvist for bestandigt.  

Alle de tiltalte udbad sig betænkningstid.

 

Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg den 30. november 2020.

Sagsnummer: SS R2-1761/2020