Gå til sidens indhold

Retten i Svendborg

14 okt 2022

Retten i Svendborg

Skyldkendelse i nævningesag

En 41-årig mand er fundet skyldig i overgreb på en række mindreårige piger via de sociale medier på internettet og i en fuldbyrdet voldtægt og et forsøg herpå.

En 41-årig mand er fundet skyldig i en række tilfælde af blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang over for børn via sociale medier på internettet ved at have opfordret dem til at sende nøgenbilleder og – videoer til ham og i visse tilfælde - under tvang - have instrueret dem i at udføre seksuelle handlinger på sig selv. Retten har fundet det bevist, at tiltalte herefter har formået eller tvunget dem til at optage handlingerne på videoer og fremsende dem til ham, eller at han at har forsøgt det. Han blev endvidere fundet skyldig i en fuldbyrdet voldtægt i form af et vaginalt og et analt samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en mindreårig og et forsøg på voldtægt af en mindreårig. Herudover er han fundet skyldig i flere tilfælde af besiddelse af børneporno.

Nævningetinget har herved taget stilling til spørgsmålet om tiltaltes skyld. Sagen fortsætter vedrørende spørgsmålet om sanktion. Der forventes dom afsagt den 28. oktober eller den 3. november 2022.

 

SS R3-1745/2022