Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

16 maj 2019

Tinglysningsretten

Skifteretsattester til forevisning/dokumentation

For at lette brugernes adgang til at tinglyse dokumenter, hvor disponenten er afgået ved døden, har Tinglysningsretten nu fået adgang til de skifteretsattester, der bliver udstedt af skifteretterne.

Dette betyder, at hvis afdøde er afgået ved døden efter 1. marts 2019, er det - som hovedregel - ikke længere nødvendigt at vedhæfte skifteretsattester til forevisning/dokumentation.

Hvis det i enkelte tilfælde alligevel bliver nødvendigt, vil dokumenterne blive tinglyst med frist til dette.

Ved fuldmagter, der er oprettet på papir, og som indsendes til registrering, skal der fortsat vedlægges skifteretsattest til forevisning/dokumentation, når der er tale om et dødsbo.