Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

02 feb 2022

Tinglysningsretten

Respekt af servitutter der skal overføres ved matrikulære ændringer

Hvis en servitut kræver rettighedsopgør med det pant, der er tinglyst på den ejendom, den skal overføres til i forbindelse med en matrikulær ændring, skal servitutten enten respektere pantet på modtagerejendommen, eller også skal pantet på modtagerejendommen respektere servitutten.

Skal et pantebrev på modtagerejendommen respektere servitutten, skal der tinglyses en respektpåtegning på pantebrevet, hvor servitutten skal angives med dato og løbenr. Det er ikke tilstrækkeligt at respektere ”servitutter tinglyst før dd.mm.åååå”.