Gå til sidens indhold

Retten i Viborg

03 dec 2020

Retten i Viborg

Corona: Sagsafvikling i retten og brug af mundbind

Retten i Viborg har i forlængelse af de seneste anbefalinger om brug af mundbind besluttet følgende:

  • Vi indfører et krav om brug af mundbind eller visir i offentligt tilgængelige gang- og ventearealer i rettens bygninger fra den 29. oktober 2020 (hele fællesområdet).
  • Kravet om mundbind gælder alle brugere på 12 år eller derover. Personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir, er undtaget fra kravet.
  • Rettens ansatte, der opholder sig i rettens områder, hvortil offentligheden har adgang, og som ikke opholder sig bag en afskærmning eller kan holde den nødvendige afstand til brugerne, bør ligeledes bære mundbind eller visir. Dette gælder dog ikke rettens ansatte, der alene passerer gennem sådanne områder.
  • I retslokalerne er det den enkelte dommer/retsformand, der beslutter, om der kan eller skal bæres mundbind eller visir.


Se yderligere om retningslinjer for sagsafvikling ved Danmarks Domstole