08 dec 2023
Procesbevillingsnævnet
Varetægtsfængsling på unddragelsesfare og kollusionsfare
Procesbevillingsnævnet har den 6. december 2023 meddelt en sigtet tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 7. november 2023 (S-3002-23).
Den 6. september 2023 blev en svensk statsborger anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og 2.
Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden begærede ham varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.
Retten fandt, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at den sigtede på fri fod ville unddrage sig forfølgningen, eller at han på fri fod ville vanskeliggøre forfølgning. Herved lagde retten vægt på, at den sigtede i en længere periode og fast siden oktober 2021 havde opholdt sig i Danmark, hvor han var registreret med fast adresse, som han en måned forinden var fraflyttet på grund af et brud med sin tidligere ægtefælle, og at han siden havde boet på hotelværelser, hos venner og hos sin nuværende kæreste på en nærmere angivet adresse.
Retten løslod derfor den sigtede til den angivne adresse eller et hotelværelse.
Anklagemyndigheden kærede byrettens afgørelse til landsretten, der omgjorde byrettens kendelse og bestemte, at den sigtede skulle varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.
Efter forgæves at have søgt efter den sigtede på hans registrerede adresse, anholdt politiet ham godt 6 uger senere på den adresse, som han var blevet løsladt til.
Byretten varetægtsfængslede
Byretten varetægtsfængslede den sigtede i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, med henvisning til, at grundlaget for landsrettens kendelse om varetægtsfængsling fortsat forelå. I landsrettens kendelse fremgik det, at landsretten blandt andet havde lagt vægt på, at den sigtede ikke havde fast bopæl i hverken Danmark eller Sverige, og at sigtelsen – der for landsretten var berigtiget – angik uidentificerede medgerningsmænd, at den sigtede ikke havde ønsket at udtale sig, og at han ikke havde meddelt samtykke til ransagning af de to telefoner, der var fundet hos ham.
Videre udtalte byretten, at det forhold, at den sigtede havde været på fri fod i godt 6 uger ikke kunne føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med henvisning til de af byretten anførte grunde.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/47607.