Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

23 jun 2023

Procesbevillingsnævnet

Fremme af terrorvirksomhed

Procesbevillingsnævnet har den 22. juni 2023 meddelt en kvinde tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 19. december 2022 (S-2504-22).

I november 2014 rejste kvinden med sin ægtefælle og deres fælles børn til Syrien, hvor de opholdt sig i områder kontrolleret af terrororganisationen, Islamisk Stat.

I september 2018 blev de tilbageholdt i forbindelse med en kurdisk militær operation, hvorefter kvinden og børnene blev tilbageholdt i en kurdisk administreret lejr i Syrien, hvor de var tilbageholdt, indtil de i oktober 2021 blev udleveret til Danmark.

Kvinden blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., ved i en nærmere defineret periode sammen med sin ægtefælle og deres mindreårige børn at være indrejst i Syrien og dér fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved at virke som hjemmegående husmor for og hustru til en person, der var aktiv i Islamisk Stat, bidrog til, at Islamisk Stat kunne opretholde og konsolidere sin position i området, og for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, ved at have opholdt sig i konfliktområder omfattet af et opholds- og indrejseforbud.

Under straffesagen, der blev behandlet som tilståelsessag, var der blandt andet spørgsmål om, hvorvidt de 3 år, som kvinden havde tilbragt i den pågældende lejr, skulle medføre en lempelse af straffen.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år

Byretten fandt, at kvindens uforbeholdne tilståelse var støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå, og at hun derfor var skyldig.

Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på kvindens rolle som husmor, at hun ikke havde deltaget i kamphandlinger, hendes ægtefælles arbejde for Islamisk Stat, at kvinden havde taget sine børn med til IS-kontrollerede områder og på varigheden af den periode, som hun havde opholdt sig i disse områder.

Retten fandt, at der efter princippet i straffelovens § 86, stk. 5, burde ske en ikke uvæsentlig afkortning af den straf, som en overtrædelse af de pågældende bestemmelser, som udgangspunkt burde fastsættes til, og retten fastsatte efter en samlet vurdering straffen til fængsel i 3 år.

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 4 år

For landsretten angik sagen udelukkende spørgsmålet om strafudmåling.

Landsretten udtalte, at tilbageholdelsen i den pågældende lejr ikke var sket på grundlag af en begæring fra de danske myndigheder og derfor ikke kunne anses for at have karakter af et straffeprocessuelt indgreb i relation til sagen, hvorfor der ikke i medfør af straffelovens § 86, stk. 5, eller dennes analogi kunne ske afkortning af straffen.

Landsrettens skærpede herefter straffen til fængsel i 4 år og lagde herved vægt på forholdenes karakter sammenholdt med den tid, der var gået, siden de strafbare handlinger blev foretaget, hvorunder kvinden i godt 3 år var tilbageholdt i den pågældende lejr.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/25129.