14 aug 2018

Danmarks Domstole

Dommerne er gode til at bruge lægdommerne

Lægdommer Dorthe Andersen er i gang med sin tredje periode som domsmand. Det giver indsigt og perspektiv.

Det ville være en tilsnigelse at påstå, at Dorthe Andersen fik hvervet som domsmand ind med modermælken – men helt skævt er det ikke: Som ganske ung fulgtes hun med sin far ind til Byretten i Århus og som tilskuer med sin mor på arbejde som domsmand.

”Det var spændende og noget, jeg blev inspireret til efter min mor,” siger Dorthe Andersen, som meldte sig som kandidat, da der blev averteret efter nye domsmænd.

”Jeg har meldt mig ud fra en retfærdighedssans og et ønske om at engagere mig i samfundet. Jeg er optaget af, at vi har demokrati og en retsstat, og at det hele foregår på en retfærdig måde. Man bidrager med en almindelig persons syn på sagen – det perspektiv er vigtigt at få med,” siger Dorthe Andersen.

Hun er 53 år, cand. mag i idéhistorie og informationsvidenskab og i gang med sin tredje periode som lægdommer. Det er hendes anden omgang i landsretten efter en mellemliggende periode ved byretten.

Interessen er absolut intakt

”Jeg får en indsigt i samfundssager, jeg ellers ikke ville få. Det er en helt anden verden end den, jeg ellers arbejder med. De tiltaltes skæbner og profiler … det er personbeskrivelser og vilkår, som er meget langt fra det, jeg ellers møder,” siger hun.

Dorthe Andersen understreger, at det ikke er en indsigt, hun dyrker eller svælger i, men det er med til at udvide horisonten og minde om, hvor vigtigt det er, at vi har en retsstat.

”Det kan være skæbner, hvor folk har en hverdag uden penge, uddannelse eller noget, der fungerer overhovedet. Det er folk, der kommer i uføre på den ene eller anden måde, og nogle gange lærer man at sortere i sine fordomme og formodninger om, hvordan man tror, tingene er,” siger Dorthe Andersen.

Fri til ombud

Med godt en håndfuld sager årligt og 11 års erfaring har Dorthe Andersen fået en del ballast. Men ikke så meget, at det gør hende til pseudojurist eller fjerner den umiddelbare, folkelige reaktion og sunde fornuft på det, hun hører i retten.

”Vi er meget opmærksomme på det. Dommerne er gode til at henvise til tolkninger af paragraffer og andre sager, som de synes, kan være relevante for os at kende – men de mener ikke noget på vegne af os. Dommerne er gode til at bruge os som den ressource, vi er tænkt. De er gode til at høre os alle,” siger Dorthe Andersen.

Også internt blandt lægdommerne er der lighed. Hun har været lægdommer sammen med håndværkere, folk i produktionsvirksomheder, nogle fra kommunen, en studerende og andre akademikere. Ikke at det gør en forskel.

”Når vi er lægdommere, så er det det, vi er. Det kan godt være, vi over en kop kaffe spørger: ”Hvad laver du så”, men det er ikke noget, der optager os,” siger Dorthe Andersen.

I det daglige arbejder hun som HR-chef på et fakultet, og arbejdet passer som regel helt fint med det borgerlige ombud.

”Ind imellem er jeg presset af det og bliver indkaldt til noget, hvor det kun svært kan hænge sammen praktisk. Men som regel gør det, og det er et vigtigt hverv, som jeg gerne vil fortsætte med,” siger Dorthe Andersen.