Lægdommerne er særligt dygtige til at finde ud af, hvad der er sket

Landsdommer ved Vestre Landsret Elisabeth Mejnertz har mere end 40 års erfaring fra at arbejde sammen med lægdommere.

Hun har arbejdet som anklager, retsassessor og dommer, og ofte har hun udført sit hverv flankeret af en klejnsmed, gymnasielærer, mekaniker eller tandlæge som enten domsmand eller nævning.

Det er der kun godt at sige om, mener hun.

”Domsmænd er med for at tænke sig om og mene noget om det, de ser. Lægdommerne vurderer det faktiske ved at bruge deres almindelige, sunde fornuft. Den er lige så god – og måske endda bedre! – end vores,” siger Elisabeth Mejnertz.

Beviser, ikke historie

Det er hendes erfaring, at en domsmand bidrager med nye øjne og et frisk syn på sagen.

”Domsmænd er ikke belastet af systemet og den store mængde af sager, der render gennem vores hoveder hver dag. De ser på beviserne med friske øjne og ubelastet af egne sager; ikke med historie i baghovedet,” pointerer Elisabeth Mejnertz.

I hendes optik er kombinationen af en juridisk specialist og en helt almindelig borger ideel.

”Domsmandssystemet skal sikre balance mellem det, vi vurderer og dømmer i retterne, og den generelle opfattelse i samfundet. Nogle dommere er rekrutteret fra et smallere område af samfundet. Jeg kunne sagtens være vokset op i en osteklokke og blive dommer og have et verdensbillede af, at sådan var andre også vokset op. Her er domsmænd et vigtigt bidrag til at nuancere, hvad der foregår ude i resten af samfundet. De skal sikre, at vi rammer den balance. At det, vi foretager os, virker rimeligt på den brede befolkning,” siger hun.

Vi har alle én stemme

Domsmænd bidrager med nuancer og indsigt. Eksempelvis i forholdet mellem kønnene eller på tværs af generationerne.

”Det er godt, hvis man er flankeret af domsmænd, som byder ind med noget, man ikke selv har med. Vi kan jo godt sidde en flok ældre damer på række, og så er det sådan, det er – men som regel er vi et bredt og repræsentativt udsnit,” siger Elisabeth Mejnertz.

”Det er altid godt, hvis man på den måde får flere nuancer. Er man eksempelvis flasket op med, at en kvinde ikke kan byde en mand op til dans, så kan man vanskeligt forestille sig, at en pæn pige kunne tage initiativ over for en mand eller optræde seksuelt udfordrende. Der kan en ung, kvindelig domsmand komme med en helt anden indsigt i, hvad den brede befolkning ved,” siger hun.

Netop den indsigt skal bevares så uberørt af jura som muligt. Når Elisabeth Mejnertz arbejder med domsmænd og nævninge, gør hun sig umage for ikke at intimidere eller presse domsmændene med sine 40 års erfaring.

”Det er vigtigt at behandle domsmænd med respekt og understrege, at de er med, fordi de netop ikke er juridiske eksperter. Jeg pointerer gerne, at de er særligt gode til at finde ud af, hvad der er foregået – og at vi alle har én stemme,” siger Elisabeth Mejnertz.