Gå til sidens indhold

22 feb 2019

Danmarks Domstole

Minretssag.dk kører væsentlig bedre

Domstolsstyrelsen har med succes gennemført flere tiltag for at øge hastigheden og mindske svartiderne på minretssag.dk.

Baggrunden for tiltagene var, at der i 2018 var store problemer med, at systemet pludseligt kørte langsomt. Domstolsstyrelsen nedsatte en task force-gruppe, som analyserede problemerne og foreslog en konkret stabiliseringsplan, som er ved at blive gennemført.

Flere brugere har meldt tilbage, at det har haft en positiv effekt, og Domstolsstyrelsens egne løbende målinger af systemet bekræfter brugernes oplevelse.

Det er fortsat nødvendigt med fokus på at stabilisere systemet, selvom svartiderne i den seneste tid har været gode. Arbejdet med planens øvrige tiltag fortsætter frem til sommeren 2019. Herefter vil Domstolsstyrelsen tage stilling til evt. yderligere tiltag i forbindelse med systemet.

Minretssag.dk er et digitalt system til behandling af civile retssager.

Undgå at blive logget af

Brugere bliver automatisk logget af, når der i 60 minutter ikke er foretaget systemhandlinger - som fx klik på "Fortsæt" eller "Gem og luk".  Hvis du arbejder længe i systemet, anbefaler Domstolsstyrelsen derfor, at du jævnligt gemmer arbejdet.

Anbefaling til brugerne

Domstolsstyrelsen anbefaler følgende for at sikre en effektiv sagsgang i systemet:

Kontakt eventuelt Domstolsstyrelsens support, som sidder klar til at hjælpe. Ring på telefon 99 68 42 30.