20 sep. 2019
Danmarks Domstole
Nye lægdommere
13.500 borgere har fået besked om, at de er udtrukket som lægdommere. Som lægdommere skal de være med til at dømme i straffesager – på lige fod med de juridiske dommere.
De nye lægdommere skal fra årsskiftet være domsmænd og nævninge ved Danmarks Domstole, hvor de skal være med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. I gennemsnit indkaldes lægdommere fire gange årligt.
Lægdommerne skal sikre en folkelig forankring
Lægdommerinstitutionen har eksisteret siden Grundlovens vedtagelse i 1849 og skal sikre nuancer, balance og folkelig forankring i den juridiske verden. Lægdommere kan med deres erfaringer fra forskellige dele af samfundet sikre andre synsvinkler og nye spørgsmål i en juridisk verden, der kan være præget af tradition og faste rutiner.
De kommende lægdommere er udtrukket ved en lodtrækning blandt personer, som grundlisteudvalg i hver kommune har udvalgt. Grundlisteudvalgene har søgt at sikre, at de udtagne personer udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, og dermed kan understøtte en bred folkelig forankring.
Hvis en person er optaget på grundlisten, men ikke har modtaget en mail eller brev fra Østre eller Vestre Landsret, er den pågældende ikke blevet udtrukket og skal derfor som udgangspunkt ikke være lægdommer i den kommende fireårige periode. Der kan dog opstå behov for at gennemføre ekstraordinære trækninger i perioden, og i det tilfælde vil lodtrækning ske fra de eksisterende grundlister.