Gå til sidens indhold

06 nov. 2020

Danmarks Domstole

COVID-19 situationen i Nordjylland

Information om retternes arbejde under den særlige COVID-19 situation i Nordjylland

Danmarks Domstole varetager en samfundskritisk funktion. Retterne vil dog under hensyntagen til smitteudviklingen og de nye sundhedsfaglige retningslinjer løbende vurdere, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at udsætte fysiske retsmøder pga. COVID-19 situationen i Nordjylland.

Hvis man skal deltage i en sag i de pågældende kommuner eller kommer fra de pågældende kommuner og skal deltage i en sag udenfor egen kommuner, skal man tage kontakt til den ret, hvor man har et ærinde, for at få information om forholdsregler og status på den pågældende sag.

Du kan få mere information om, hvad der gælder i din lokale ret ved at henvende dig til din lokale ret og på rettens hjemmeside. Find oversigt over alle retter her. Retssalene ved alle retter er indrettet således, at de overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Fakta

  • De syv berørte kommuner i Nordjylland hører under retterne i Hjørring, Aalborg og Holstebro. Særligt retten i Hjørring forventes at blive berørt.
  • Som appelinstans dækker Vestre Landsret de pågældende kommuner.
  • Der vil også komme deltagere i retssager andre steder i landet fra de pågældende kommuner. Derfor kan alle retter blive berørt i et vist omfang.