Gå til sidens indhold

20 nov 2020

Danmarks Domstole

COVID-19 situationen i Nordjylland: opdateret information

Information om retternes arbejde efter lempelse af restriktionerne i Nordjylland.

Med den lempelse af restriktionerne for syv nordjyske kommuner, der er udmeldt den 19. november 2020, gælder de tidligere udmeldte særlige forhold for retternes funktioner ikke længere.

Retterne vil nu vurdere, hvad lempelserne kommer til at betyde for de sager, der er udsat som følge af restriktionerne.

Hvis man skal deltage i en sag, som har været udsat, vil man blive indkaldt på ny, når tidspunktet for sagens behandling er fastsat. Man er også velkommen til at kontakte den ret, hvor man har et ærinde, for at få information om status på konkrete sager.

De hidtil gældende regler for hygiejne og adfærd gælder som hidtil. Du finder regler for hygiejne og adfærd her.

Retssalene ved alle retter er indrettet således, at de overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger.