Stigende ventetid trods øget produktivitet

Danmarks Domstole afgør op mod 850.000 sager om året. Byretterne behandler flere end 95 pct. af dem. Sidste år modtog de 809.707 sager og afsluttede 823.785. Men selv om de afsluttede flere sager end de modtog, voksede bunkerne af civile sager og straffesager i 2019. Derudover steg sagsbehandlingstiden for de fleste sagstyper.

Det er vigtigt for borgerne, at deres retssager bliver hurtigt afgjort. Derfor arbejder Danmarks Domstole løbende på at optimere sagsgangene og øge produktiviteten. Fra 2014-2019 øgede byretterne deres produktivitet med 7 pct. Alligevel steg deres sagsbehandlingstider i perioden. Det skyldes, at der er kommet flere og tungere sager. Efter corona er udfordringen blevet større, men den er ikke opstået som følge af corona-nedlukningen.

Fra 2014-2019 modtog byretterne 14,5 pct. flere straffesager. Selvom byretterne har øget produktiviteten de seneste år, er sagsbehandlingstiderne i straffesager øget. Særligt fordi antallet af de ressourcekrævende domsmandssager er steget markant. Domsmandssager er straffesager, hvor anklageren har nedlagt påstand om fængselsstraf eller fratagelse af rettigheder som for eksempel retten til at drive en bestemt slags virksomhed. Fra 2015 til 2019 steg antallet af domsmandssager med 17 pct. De enkelte domsmandssager er desuden blevet mere komplekse og koster flere ressourcer end tidligere.

Antallet af modtagne civile sager ved alle retter er også steget markant. Efter fem år hvor antallet af civile sager har været næsten konstant, steg det med 16 pct. fra 2018 til 2019. Alene i byretterne steg antallet af civile sager fra 46.000 i 2018 til 53.000 i 2019. Det skyldes særligt en stigning i antallet af småsager, herunder erstatning i flysager og familieretlige sager, som retterne har overtaget fra Ankestyrelsen. Det forventes, at antallet af familieretlige sager vil stige yderligere i 2020, når Familieretshuset er kommet igennem startvanskelighederne og kan sende sagerne hurtigere til retterne. Landsretterne har modtaget 12 pct. flere civile sager.

Det øgede sagspres har ført til større sagsbunker og længere sagsbehandlingstider. I domsmandssagerne er sagsbehandlingstiden eksempelvis steget med 24 pct. i løbet af de seneste fem år.

Fakta

• Fra 2015 til 2019 steg byretternes produktivitet med ca. 7 pct. Alligevel er deres sagsbehandlingstider vokset. Det samme gælder sagsbunkerne i civile sager og straffesager. Årsagen er flere og tungere sager.
• I 2019 steg byretternes samlede aktivitet med 4 pct. i forhold til et højt niveau i 2018, hvor aktiviteten også steg med 4 pct.

Flere og tungere straffesager

• Over en femårig periode har byretterne oplevet en stigning i antallet af modtagne straffesager på 14,5 pct.

 
Antal modtagne straffesager og udviklingen over de seneste fem år

• Byretterne bliver særligt presset af en markant stigning i antallet af de ressourcekrævende domsmandssager, der er steget med 17 pct. siden 2015.

Antal modtagne domsmandssager og udviklingen over de seneste fem år

• Antallet af retsdage i de enkelte straffesager har også været stigende siden 2015. Det viser, at sagskompleksiteten og ressourceforbruget på straffesagsområdet er øget.

Flere civile sager

• Antallet af modtage civile sager er også steget markant det seneste år. Efter fem år hvor antallet af civile sager har været næsten konstant, steg det med 16 pct. fra 2018 til 2019.

Antal modtagne civile sager og udviklingen over de seneste fem år

Større bunker og længere sagsbehandlingstider

• I 2019 modtog byretterne 809.707 sager og de afsluttede 823.785. Men selv om byretterne afsluttede flere sager end de modtog, voksede bunkerne af straffesager og civile sager. Derudover steg sagsbehandlingstiden på næsten alle områder. 
• Byretternes sagsbehandlingstider i straffesager - gennemsnitligt antal måneder:

* De sagsbehandlingstider er opgjort på baggrund af alle afsluttede sager ved byretterne, herunder f.eks. også sager som anklagemyndigheden tilbagekalder.

**Som følge af det lave antal nævningesager kan tilfældige udsving i sagsbehandlingstiden for enkelte sager påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

• Byretternes sagsbehandlingstider i civile sager - gennemsnitligt antal måneder:

*Fra september 2017 til februar 2018 overgik byretterne til et nyt sagsbehandlingssystem for civile sager. Dette har medført visse databrud, og som følge heraf opgøres en række data anderledes end tidligere, fx antal modtagne, afsluttede og verserende sager samt gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Samlet set vurderes der dog at være tale om mindre afvigelser.

• Justitsministeriet har fastsat et mål om, at særlige voldssager, våbensager og voldtægtssager skal afsluttes indenfor 37 dage. Retterne har de seneste år haft stort fokus på dette område, og som det fremgår af nedenstående tabel, er målopfyldelsen på området også steget markant de senere år.

1) De gennemsnitlige sagsbehandlingstider er opgjort på baggrund af alle afsluttede sager ved byretterne, herunder eks. også sager som anklagemyndigheden tilbagekalder.

Definitionen på en særlig volds- og våbensag blev udvidet fra og med 1. juli 2018, så alle sager, som anklagemyndigheden vurderer er en særlig volds- og våbensag (efter bestemte paragraffer) medtages uanset udfaldet af sagen.

• Der vil – blandt andet grundet sygdom/lovligt forfald, manglende forkyndelse, udeblivelser mv. – altid være en del omberammede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte sagsbehandlingstider.